mandag, november 30, 2009

Lullaby giveaway

Det er sjælden at jeg spotter en give away ting som jeg rigtig gerne vil have fingrene i.
Lullabys giveaway er absolut to die for, en pakke med retro tapeter!

Nøøj, ideerne bobler i mit hovedet når jeg ser sådan noget lækkert tapet, men man skal jo være heldig. Og med dette indlæg har jeg 3 lodder i lodtrækningen - kryds fingre!

Og så vil jeg lige bemærke at jeg har købt en del af mit retro stof hos hende, fantastiske priser og lækre ting siger jeg bare.

torsdag, november 19, 2009

Marimekko lilla unikko

Det stof vil jeg rigtig gerne have fingrene i - har et helt særligt projekt som jeg vil bruge stoffet til, men kan slet ikke finde en netbiks som sælger denne farve.
Skal bruge 2 meter - har du set det?

Madplaner

Jeg blev inspireret, da jeg surfede på nettet.
Madplaner, dem der følger madplaner hver uge, siger at de sparer tid og penge i det lange løb, sådan noget kunne vi godt bruge noget af - for vi er slemme til bare at købe noget man lige falder over, og å bugner køleskabet af alt muligt som skal spises inden for kort tid og hver eftermiddag skal jeg ud efter dagens aftensmad. Gider jeg ikke mere. Slut.
Jeg har indtil videre lavet 2 ugers madplaner.

Uge 47
Mandag: Tærte med skinke og frisk salat
Tirsdag: S spiser ude, rester til K
Onsdag: vi spiser ude
Torsdag: Hj. lavet burger med tilbehør
Fredag: McChicken (kylling filet paneret i rasp) med tilbehør
Lørdag: ugens tilbud; fiskefilet med pommes
Søndag: rester


Uge 48
Mandag: Hel kylling med ris
Tirsdag: Pastasalat med rester fra kylling
Onsdag: Tunfrikadeller med bulgur
Torsdag: Pasta og kødsauce
Fredag: pizza med kødsauce rest
Lørdag: ugens tilbud;
Søndag: rester


Jeg synes faktisk at det er lidt hyggeligt at finde på hvad man skal spise, der går lidt sport i den.
F.eks. har jeg sat mig i hovedet at;
1 dag om ugen spiser vi noget fra havet
1 dag om ugen spiser vi noget rigtig billigt
1 dag om ugen er ugens tilbud
, det dukker op når man er ude og handle, så er der også plads til at være lidt spontan og mindst 1 dag om ugen spiser vi rester.

I denne uge handlede jeg aftensmad og frokost for 419 kr (og det var inkl. 1 pakke sutter og Helosan creme til Vigga), der var også mælk, mel, brød og lidt andet basis varer.

Jeg vil forsøge at lægge vores madplaner ud herinde, hvis I har brug for lidt inspiration :)

søndag, november 15, 2009

Opdatering

Jeg er ikke så god til at opdatere mere, lidt trist, for jeg vil gerne. Prøver.

Men der sker bare ikke så meget nyt på disse kanter, "er der sket noget nyt" - Vigga er vokset 1 cm siden sidste gang du spurgte og jeg har fået støvsuget. Hmm...
Men hun ER altså vokset, jeg vil skyde på at hun vejer omkring 5 kg. og er 56 cm lang. Udviklingen fra at være helt lille bitte ny til knap 8 uger er gået stærkt, hun smiler, griner, kan næsten holde hovedet selv, har fundet sine hænder (og fundet ud af at de er gode som sut).
Hun har fået øje på lidt mere af verdenen og elsker at ligge og kigge.