mandag, maj 31, 2010

Sex and the City 2

Jeg har været til tøsearrangement hos CinemaxX på Fisketorvet igår, så SATC 2.
Den er fantastisk sjov, og der er en lille bitte smule flash back - men jeg ville ønske at der var mere, for nej, hvor ser de kiksede ud.

Skynd dig ind og se filmen!

søndag, maj 30, 2010

Melodi Grand Prix 2010

Jeg ser fast MGP hvert år, da jeg var mindre havde vi hjemmelavede stemmesedler og gjorde et større nummer ud af det - så hyggeligt. Men nu ser jeg det bare alene, K synes at det er langt ude at gå op i sådan et kommercielt show, men ikke desto mindre synes jeg at det er sjovt at se, hvor godt (dårligt) showet kan være.

I år stemte jeg på Spanien, synes at det var det flotteste visuelle show og jeg blev så glad at se/høre på musikken. Sangen hedder Algo Pequeñito, som betyder Something Tiny, sangen er sunget på spansk og handler om de små ting i hverdagen som skal få kærligheden til at holde.
Det er smukt synes jeg.

Klik på videoen for at se det spanske bidrag.

Spanien fik lov til at spille 2 gange til finalen, da der var en fan som løb ind på scenen og ville være med.

onsdag, maj 26, 2010

Se mit nye stykke legetøj

K har købt sådan en fætter til mig. Mere er der sådan set ikke at sige, eller jo, jeg har brugt den, har fået et udemærket løbeprogram fra en af mødrene i min mødregruppe. Jeg må og skal følge den, for jeg SKAL i form. Slut færdig.

søndag, maj 23, 2010

Vil lige dele...

disse links med jer.

DUDA - din vej til viden, er et portal for undervisere, men hvis du klikker ind på faget håndarbejde, er der en masse opskrifter, mønstre og ideer omkring nogenlunde ALT inden for håndarbejde. Især er jeg fascineret af dette link, hvor man indtaste sine egne mål og så laver computeren selv et mønster til en nederdel og korset! Smart - altså hvis man lige står mangler det. Der er også mønster på broderet elge, det er da lidt sjovt.
Og der er en masse andet grejl, man kan bruge timer på at klikke klikke rundt.

By tinser - stof fra Kina, hun har virkelig meget lækkert og farverigt stof til en billig pris og fragten fra overthere tager højest 1 uge. Og det bedste er at hun taler dansk OG man kan betale via Trendsales!
Hun har pt. lukket for butikken, men åbner vist snart igen.

Og så det løse, her kan du få stræk velour med biler. Her og her kan man få babyfløjl med de absolut flotteste prints.
Disse knapper er virkelig to die for, jeg købte 5 stk. tigerhoveder for mange mange år siden på Bornholm og har gemt dem siden, de ligger stadig fint pakket ind. De skal bruges til det helt rigtige projekt.

søndag, maj 16, 2010

Dyt dyt ska vi byt?

Har lagt en del stof på min blogshop her på det sidste.

Noget er nyt stof, men også en god bunke retro/vintage stof, herunder er et lille (bitte!) udpluk af hvad der er lagt ind.

Jeg bytter helst, gerne til andet stof, både nyt eller vintage, kigger især efter jersey, isoli og bomuldslærred. Tapet, papir, knapper og andet dimserier er også velkomment :)
Skriv på bloggen eller til min mail stine.privat@gmail.com


Byttes vi ved?

torsdag, maj 13, 2010

Dagen i billeder

Veninden kom desværre ikke, så jeg har været kreativ alene. Det er dog ikke blevet til så meget alligevel. Alene det at tegne mønstre på anorak sæt, hættetrøje, elefanthue og raglanbluse, har taget hele dagen - for dele af mønstrene skulle ændres lidt så de passede til mit temperament. Men jeg har da også bagt pandekager og vasket tøj :)

Og nej, Vigga spiser ikke en pandekage - men et stykke brød ;)


Her er lidt billeder fra dagen idag. I morgen tager Vigga og jeg over til min mor og overnatter, regner med at få en god overhealing på mit strikketøj (som jeg iøvrigt ikke er tilfreds med, det er jo kæmpe stort!).

onsdag, maj 12, 2010

Kreativ dag

Imorgen skal jeg have en kreativ dag, planen er at en (meget kreativ) veninde skal besøge os og overnatte - og så skal vi jo rigtig hygge os. Men hun skrev tidligere i aften at hun var lidt sløj, så nu ser vi.
Men kreativ dag skal jeg have, for det betyder også at jeg skal have lavet et par ting færdige, det er jeg som bekendt ret dårlig til.


Her er et lille sneakpeak af hvad jeg skal pusle lidt med imorgen. En meget lille del af det - skal nemlig også have tegnet mønstret på en hættetrøje og anorak til Vigga af en bog som jeg har lånt, af en fra min mødregruppe.
Så skal jeg også have tegnet mønstre i den næste størrelse af favorit t-shirten til Vigga og buksedragten.

For noget tid siden syede jeg disse bukser til mig selv, stoffet var oprindeligt til Viggas sengerand, men det fortrød jeg jo. Bukserne har ligget færdige og brugt et stykke tid, men NU er der billede på også ;)
De kommer slet ikke til sin ret på billederne - det hvide/lyslilla er elastikkanten i taljen, kunne ikke få det med i picasa. Småblomstret er fra Stof&stil og kanten er vintage købt på Trendsales.
Jeg har allerede købt stof til et par mere (og har planer om at Vigga skal have matchende bukser), men er i 11. time kommet i tvivl om jeg måske skulle sy en nederdel eller kjole i stedet?

Nu ser vi, om jeg rent faktisk når noget - for K er på kanotur i Sverige, så jeg er alene hjemme med frøkenen.

lørdag, maj 08, 2010

Blogshop

Så er der lidt nyt i blogshoppen.

Som sædvanligt bytter jeg meget gerne til andet dimserier, stof, garn eller hvad der nu er.
Sælger selvfølgelig også ;)

Perfekte lege kager

Mit absolut bedste change away hidtil. Er de ikke fantastiske!!!


De er byttet i det virkelige liv, så kan desværre ikke linke til, hvem der laver dem ;)

torsdag, maj 06, 2010

Endnu flere hagesmække skal der til

En ordentlig stak hagesmække er jeg endelig blevet færdig med.
Det første billede er til Vigga, resten er bestillinger, både fra nettet men også det virkelige liv.


Og så har jeg lavet en poseting med hank, så man kan have den over skuldrene, det er til benene til den billige IKEA stol. Stol + ben + pose er til min mor.

mandag, maj 03, 2010

Drivhus

K har her i efteråret klunset et drivhus hos nogle han arbejdede hos, det skulle alligevel smides ud.
Igår fik han og svigerfar sat det op, og det er kæmpe stort(!).

I denne uge skal der sættes gulv på, der skal glas i og det skal vaskes indvendigt og udvendigt, meeen jeg sidder allerede klar til at indvadere det med krims og krams.
Vi skal have en lille cafe bord og stole så man kan sidde derinde og spise eller hygge, og selvfølgelig planter og små træer/buske, og det er sådan set det vi nogenlunde vil.

Så er der nogen i blogland som kender nogle gode bøger, links eller lign med inspiration til indretning af drivhus.

lørdag, maj 01, 2010

Jordbærhat

Endelig fik jeg lidt tid til at lave noget og blive færdig med det.


Et stykke jordbærhjelm i sommerudgave. Jeg er vild med den, og K heldigvis også.
Bindebånd som lige kan skimtes og pyntestikninger for at holde de grimme kanter væk. Stof er byttet herinde fra og modellen er fra EG bogen.