Jeg er altså lidt sej

... det må man vel godt sige på sin blog? Der er jo alt det der med janteloven...

Men jeg ER altså sej. For jeg løber. Løber!
For nogle år siden, inden jeg blev gravid (og under graviditeten) havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle løbe nogenlunde regelmæssigt. Never ever.
Jeg har hypermobile led, og smerterne har været slemme i en overgang, jeg kunne ikke cykle en afstand på ca. 30 minutter uden jeg havde ondt resten af dagene i knæ og hofter. Men jeg tror at jeg, lige så stille, er vokset fra det, for jeg cykler meget nu og der er intet at mærke derefter, men når det fx. er bidende koldt eller jeg har været på shoppingtur i en hel dag får jeg meget ondt i mine hofter om aftenen.
Anyway, sport har heller aldrig været min passion (og jeg ved at der er mange af mine læsere som kender mig i det virkelige liv, som sagtens kan nikke genkende til det jeg skriver - jeg er IKKE en som har dyrket sport, kan ikke fordrage det) Dog spillede jeg floorball i en god periode, men det var mest for holdets skyld og de gode fester :D

F*bib* janteloven, jeg er pisse sej, for jeg løber. Men det har også været en hård kamp at komme i gang, og jeg tror ikke at det ville have været muligt hvis jeg ikke var på barsel oig dermed helt fri og ro til at løbe i mit tempo.

Tadaa. Jeg har været ude og løbe idag, jojo, efter nogle ugers sygdom og isvind, har jeg taget den korteste rute og med stor hjælp af min seje mobil, kan resultatet ses på løb-O-meteret i kolonnen.