fredag, juli 31, 2009

Mere puslebords-indretning

Det kan være kedeligt bare at ligge og ligge, så lige nu er Google min bedste ven.

Ide collage. Det kunne man jo godt gøre...
Lyskæde med små blomster fra Sirius, wallsticker med træ,
ugler og andet og så en lampe i en cool farve.

Eller måske en limegrøn lampe?

Eller lys lilla måske?

Ville godt have haft lampen i petrol,
men det kan man selvfølgelig ikke få :)

torsdag, juli 30, 2009

Et lille pip og noget bolig indretning...

Først - pigebarnet er stadig intern.
Har været til kontrol idag, og det går fremad, hun ligger ikke så tæt på udgangen mere, så jeg må gerne forsætte med mit liv, dog skal jeg aflaste og hvile så meget det overhoved er muligt.
Så er super glad. NU må jeg altså snart begynde med alt det hyggelige, indretning. Ahh. Elsker bolig indretning, især når det er mig som bestemmer - K har meldt ud flere gange "det styrer du selv". Jæs. Og det gør jeg så.
Hun er iøvrigt skønnet til at veje 2000g, ligger i hovedstilling og "fylder godt ud i siderne".

Der mangler en del, hvad angår indretning, der er dog nogle ting der ligger fast,
puslebordet fra IKEA er indkøbt via Den blå avis,

grebene på lågerne skal udskiftes med disse

hyldedimsen til at hænge over bordet er købt hos en antikvariat og skal males hvid inden længe


har desuden købt en tapetrest fra Ferm Living på Trendsales, Wilderness, som skufferne skal beklædes med

Og så er det vist slut med indkøb og ideer.
Overvejer en hvid væghængt lampe til belysning om dagen og så en nuttet lyskæde til at bruge om aftenen.

Hvad synes I?
Kom endelig med forslag, indputs og andet grej jeg bare ikke kan leve uden ;)

fredag, juli 24, 2009

Sengetøj

Inden jeg begyndte på at øve mig i at blive verdensmester i navlepilleri, syede jeg 3 sæt sengetøj.
Ved ikke hvilken af dem der er min favorit, synes at de er super skønne på hver sin måde.
Bort med blomsterpiger (stof fra Trendsales), bagsiden er ens,
helt plain pude.
Dynen lukkes med hvide knapper.


Ændrede det allerede syet sengetøj med de blå glimmer feer (stof fra Stof&Stil og Trendsales),
med noget blå/lilla stof og glimmer knapper.
Bagsiden samt pude er helt plain.


Kineser piger på den ene side og lysegråt bomuld på den anden (alt stof fra Stof&Stil).
Lille kant på pudebetrækket. Nåede ikke at sy knapper i,
men de bliver nok gule eller lyserøde.

Jesus barn

Ok. Sig ordet Jesus, og man associerer til en ranglet mand med langt brunt hår og skæg, gerne med en krone af torne og hvidt klæde. Det er nu ikke det jeg mener, jeg tænker på hvordan Jesus blev til. Maria (siger man) blev undfanget helt og aldeles alene (siger man igen) uden Josefs hjælp, Gud har haft en finger i spillet.
Hvorfor ikke tro på dén historie.

Pointen er, at jeg har hørt at mit barn er et Jesus barn.
MIT barn.
Alt levende organisme som bare viser en smule interesse, har set vores fine 3D billeder, nogle af dem har sagt at hun slet ikke ligner K på nogle punkter. Overhoved.
Ok. Nu kan man ikke se så meget andet end et lille ansigt, en hånd/arm og en fod. Men alligevel, bare fordi, at hun ud fra de billeder ligner mig, er hun blevet til et Jesus barn.
Jeg er fornærmet, med et smil på læben selvfølgelig. For det er vel et eller andet sted et kompliment at ens eget barn får ens pæne ydre og ikke faderens ... look.
Eller hvad.

torsdag, juli 23, 2009

Den første...

... gene ved graviditeten.

Efter dagens jodemoderbesøg, er jeg blevet sengeliggende. Yes, den er god nok jeg har scoret en god omgang navlepilleri. Øv.
Hun ligger meget dybt i bækkenet (har jeg også fornemmet i den sidste uges tid) og jeg er blød indvendig - hvor jeg på nuværende tidspunkt burde være hård. Maven er sunket en smule og jeg har rigtig mange plukveer og føler ubehag ved dem, især om aftenen.
Skal ligge på langs i en uge og se om det bliver bedre, lillepigen skal bare blive derinde til i hvertfald min fødselsdag (11. august) hvor jeg vil være i uge 36, derefter tjaa, er det kun naturen der bestemmer sin gang.

Til jer som har glemt det, så har jeg termin 14. september, altså om ca. 7 uger.
Hun er heldigvis ikke på vej ud nu, men jeg skal være ekstra opmærksom på det.

Jeg havde det lidt på fornemmeren efter min tur til Finland. Så det er slet slet ikke sikkert at jeg går over tid, især ikke 10 eller 16 dage!!

mandag, juli 20, 2009

8 weeks remain

Nu er det for alvor ved at være tid til at gøre klar til pigebarnets ankomst, er ved at få lidt stress over det hele. Vi mangler stort set alt andet end tøj og barnevogn.
Jeg har en fornemmelse omkring, hvornår hun kommer ud.
Hvad siger din fornemmelse?

Føder jeg før tid, til terminen eller over tid? Hvor meget?

Hvad tidspunkt på dagen bliver hun født på?

Hvad vejer hun?

Hvor lang er hun?


Hvem ligner hun mest?

God fornøjelse ;)

Home from Suomi

Hjemme fra Finland og årets absolut flotteste bryllup.
Ingen bryllupsbilleder at vise, er sikker på at brudeparret gerne vil vise dem selv :)
Så herunder, øver kommende mand og kone brudevalsen på hotelaltanen aftenen før.

tirsdag, juli 14, 2009

31+1

I dag og med nyt garn. 78 % af graviditeten er overstået 62 dage til termin (præcis 2 mdr. idag!) Vægten siger +8 kg - men det taler vi ikke om.
Lillepigen er så stor at jeg ikke kan undgå at mærke hende, uanset hvad hun laver - og hun har hikke flere gange dagligt. Endnu ingen graviditets gener, andet end lidt hævede fødder når det er rigtig varmt.

søndag, juli 05, 2009

DIY stofbleer

Do It Yourself - farvning af stofbleer

Jeg har brugt:
-- 36 stk. hvide stofbleer (købt på tilbud i Babysam)
-- 2 pakker Dylon maskinfarve (jeg har brugt French Lavender og Intense Violet)
-- en helvedes masse køkkensalt
-- 1 stk. vaskemaskine
-- 1 stk. tørretumbler
-- 1 stk. brugsforvirring (meget simpelt at følge!)



Vupti - 10 stk. lyslilla, 10 stk. mørklilla og 16 hvide

Og det er aldrig for sent at farve dem ;)

lørdag, juli 04, 2009

Færden i blogsfæren

Ok. Indrømmet. Længe siden jeg har været i blogsfæren, men er nået til det punkt at der er så mange ting at fortælle at jeg ikke ved hvor jeg skal starte.

1. Jeg har bestået min praktik med glans (de sagde endda "måske søger du arbejde her?") Fik en fin kop hvor der står Socialrådgiver studerende Stine på den ene side og Psykiatrisk Center Ballerup på den anden side. Og noget slik.

2. Jeg har afleveret praktikopgaven og den er godkendt

3. Jeg har fået sommerferie(!)

4. Jeg har været til 2. jordemoder besøg, pigen har det godt og er skønnet til ca 1.400 g

5. Jeg er begyndt at få vand i fødderne pga. 2 x polterabend med en uges mellemrum og varmen (øv!)

6. Jeg har småt givet mig lov til at begynde og tænke "forberedelse" til pigens ankomst

7. Jeg har fundet symaskinen frem og har lavet en del, som jeg blogger om snart

8. Skal snart til bryllup i Finland, og det eneste der mangler er kjolen

9. Det er gået op for mig, at jeg for præcis 10 år siden stoppede gik ud af folkeskolen

10. Sidst men ikke mindst, er jeg 30+0 på mandag og dermed præcis 10 uger til termin