onsdag, december 23, 2009

Købt og betalt

Fandt den på Trendsales, 466 kr. inklusiv porto - haps!

Nu håber jeg bare at jeg kan passe den ... ellers ligger jeg mig under dynen og tuder.

tirsdag, december 22, 2009

Kan man ikke komme ud til sneen...

...må sneen komme ind til Vigga.
Uh, det var vist lidt koldt :)

mandag, december 21, 2009

Salgssiden

Psst -- Salgssiden bliver inden nytåret opdateret med en masse stof både rester og store stykker, pige babytøj fra str. 50 - 68 og lidt tøj fra mig og K.

Musthave

Jeg gad rætti rætti godt at have denne eller en der minder om den. Forstiller mig at bruge den til navngivningsfesten i januar - det er vel en perfekt anledning?

Nedenstående model er kun at finde i deres fysiske butikker til 900 dask (!), men de har fået en ny model med firkantede og blanke pailetter til omkring 620 kr på deres hjemmeside....
Skal, skal ikke, skal, skal ikke, skal....?

Lidt nyt herfra...

...K har købt en julegave til sig selv, nye fisk til akvariet og en snes nye sten med huller. Jeg vil skyde på at han har købt omkring 50 stk fisk. Flere forskellige arter, så nu er der meget mere liv i det kæmpe store akvarie (500 l, hvis nogen skulle være i tvivl hvad jeg mener med kæmpe stort).


...K har også fået solgt sin motorcykel, det har taget lidt tid da det er uden for sæsonen, men den bliver hentet i det nye år.
...SÅ har vi fået bil, god nok ikke en smart bil, men den kan køre (!) og der er god plads til barnevogn og alt muligt andet. Den skal bare lige synes af en mekaniker, det sker forhåbentligt inden nytåret.
Jeg er SÅ klar til at boykotte det offentlige!

...Vigga bliver 3 mdr. imorgen. TRE MÅNEDER. Hun er bare glad, så nem og dejlig at jeg til tider glæder mig en lille bitte smule til vi skal have en til. Schyyy.
Hun sover stadig igennem om natten, vi har fået mængden af det supplerende ned til 1 flaske om dagen, som hun får inden sengetid. Hun ligner mere og mere K, men det gør ikke noget - han er jo så pæn ;)

...Vi er klar med alle julegaver, eller d.v.s. K mangler stadig at købe gave til mig, men den skal jeg med ud og vælge så vi venter til januarudsalget så jeg får mere for pengene. Ho ho.
Jeg/vi har også et par hjemmelavede gaver, dem flasher jeg først når folk har fået dem. Men I kan lige se disse som er fra Vigga til far.

fredag, december 11, 2009

Julekugle med navn

Billig og super nem juleide.



Mellemstore julekugler fra IKEA 19 kr for 4 stk. i plastik (så holder de også til at blive tabt) og glitterlim fra svigermors skab. Men det kan købes i Panduro, lige her.
Og så med en rolig hånd skrive navn og årstal, evt. fødselsdato eller hvad man nu vil.


Viggas mor og far skal naturligvis også have en hver, der står navn på bagsiden.

Glæden ved meget tøj

Meget tøj er godt. Ekstra meget tøj er ekstra godt.

mandag, december 07, 2009

Sutsko

Vi er rigtig glade for disse som jeg lavede på et tidspunkt (vist nok mens jeg var gravid), det var meningen at det skulle være barselsgaver, men endte med at beholde dem alligevel.



Sålen og forsiden er foret med fleece, så vi bruger dem som alternativ til striksokker.

fredag, december 04, 2009

Jensen Ackles

Er der nogen af jer som kan fikse en lille bitte date med ham.
Altså, selvom man har mand, barn, hus og hunde, så kan man vel godt drikke en lille bitte kop kaffe med lækkerheden?

Længe ventet...

...syprojekt nr. et eller andet.
Lovede min søster at jeg ville sy et sengesæt til dukkevognen som Lærke fik af K og mig til barnedåben. Nu fik jeg tid, og hermed flashet, sengesæt til rød træ dukkevogn.
Nu håber jeg at niecen (og moderen sin) bliver glad for det, jeg synes at det er rætti fint.

Stof fra jysk og bånd fra Stof&Stil

Madplan uge 49

Ugen er næsten slut, men havde glemt at jeg ville lægge madplanerne herinde også.

Uge 49
Mandag: K spiser ude, S rugbrød
Tirsdag: kyllingfilet med bacon svøb, ris, frisk salat, brød (pigerne kommer til mad)
Onsdag: kyllinglår med rester fra tirsdag
Torsdag: spiser ude
Fredag: medister med kartoffelmos
Lørdag: lasagne
Søndag: rester

mandag, november 30, 2009

Lullaby giveaway

Det er sjælden at jeg spotter en give away ting som jeg rigtig gerne vil have fingrene i.
Lullabys giveaway er absolut to die for, en pakke med retro tapeter!

Nøøj, ideerne bobler i mit hovedet når jeg ser sådan noget lækkert tapet, men man skal jo være heldig. Og med dette indlæg har jeg 3 lodder i lodtrækningen - kryds fingre!

Og så vil jeg lige bemærke at jeg har købt en del af mit retro stof hos hende, fantastiske priser og lækre ting siger jeg bare.

torsdag, november 19, 2009

Marimekko lilla unikko

Det stof vil jeg rigtig gerne have fingrene i - har et helt særligt projekt som jeg vil bruge stoffet til, men kan slet ikke finde en netbiks som sælger denne farve.
Skal bruge 2 meter - har du set det?

Madplaner

Jeg blev inspireret, da jeg surfede på nettet.
Madplaner, dem der følger madplaner hver uge, siger at de sparer tid og penge i det lange løb, sådan noget kunne vi godt bruge noget af - for vi er slemme til bare at købe noget man lige falder over, og å bugner køleskabet af alt muligt som skal spises inden for kort tid og hver eftermiddag skal jeg ud efter dagens aftensmad. Gider jeg ikke mere. Slut.
Jeg har indtil videre lavet 2 ugers madplaner.

Uge 47
Mandag: Tærte med skinke og frisk salat
Tirsdag: S spiser ude, rester til K
Onsdag: vi spiser ude
Torsdag: Hj. lavet burger med tilbehør
Fredag: McChicken (kylling filet paneret i rasp) med tilbehør
Lørdag: ugens tilbud; fiskefilet med pommes
Søndag: rester


Uge 48
Mandag: Hel kylling med ris
Tirsdag: Pastasalat med rester fra kylling
Onsdag: Tunfrikadeller med bulgur
Torsdag: Pasta og kødsauce
Fredag: pizza med kødsauce rest
Lørdag: ugens tilbud;
Søndag: rester


Jeg synes faktisk at det er lidt hyggeligt at finde på hvad man skal spise, der går lidt sport i den.
F.eks. har jeg sat mig i hovedet at;
1 dag om ugen spiser vi noget fra havet
1 dag om ugen spiser vi noget rigtig billigt
1 dag om ugen er ugens tilbud
, det dukker op når man er ude og handle, så er der også plads til at være lidt spontan og mindst 1 dag om ugen spiser vi rester.

I denne uge handlede jeg aftensmad og frokost for 419 kr (og det var inkl. 1 pakke sutter og Helosan creme til Vigga), der var også mælk, mel, brød og lidt andet basis varer.

Jeg vil forsøge at lægge vores madplaner ud herinde, hvis I har brug for lidt inspiration :)

søndag, november 15, 2009

Opdatering

Jeg er ikke så god til at opdatere mere, lidt trist, for jeg vil gerne. Prøver.

Men der sker bare ikke så meget nyt på disse kanter, "er der sket noget nyt" - Vigga er vokset 1 cm siden sidste gang du spurgte og jeg har fået støvsuget. Hmm...
Men hun ER altså vokset, jeg vil skyde på at hun vejer omkring 5 kg. og er 56 cm lang. Udviklingen fra at være helt lille bitte ny til knap 8 uger er gået stærkt, hun smiler, griner, kan næsten holde hovedet selv, har fundet sine hænder (og fundet ud af at de er gode som sut).
Hun har fået øje på lidt mere af verdenen og elsker at ligge og kigge.




onsdag, oktober 28, 2009

Mor på høje hæle

Jeg har købt denne bog til mig selv. Det er yderst sjældent at jeg bruger penge på BØGER, når man kan få tøj for de samme penge. Prioritering er det vist. Og nu hvor jeg (endnu ikke) kan passe ret meget af mit tøj, mister interessen for tøj shopping til mig selv. For det er meget nedslående at vide at der kan gå et helt år eller mere indtil man er normal vægtig igen.
Så kan det jo også være ligemeget.

Men i stedet har jeg købt en bog (faktisk har jeg købt 2 bøger, en sangbog til Vigga er det også blevet til). Jeg vil stærkt anbefale denne bog til jer læsere.

Forfatteren formår at formidle det, at gennemgå en graviditet, fødsel og derefter livet med barn på en humoristisk måde, som er meget beroligende. Som der så fint står, det er ikke chickt at føde. Hell no.
Og så er der også tips og råd til hvordan man kan bruge ens stiletter EFTER man har født.


Mor på høje hæle af Mette Mølbak.
Jeg har købt min hos adlibris til 171 kr.

Lige her

Jeg er lige her. Og bloggen fungerer stadig, skal bare liiige...fodre en baby, lægge en vask over, rense flasker...tjekke mails, lufte barnevogn, lufte hunde og så skal jeg have noget mad indenbords.

Men jeg er her, og hverdagen går i bedste velgående, rutiner er ved at blive indarbejdet.
Jeg vil godt sige til jer som er lidt baby forskrækket, det ER ikke så hårdt som de skriver i bøgerne, selvfølgelig er det træls at baby brokker sig for 4 gang på 1 time, selvfølgelig er det ih altså, når baby skider igen når den rene ble har siddet på i 3 min. Selvfølgelig er det besværligt når baby gylper på dit tøj, 10 min. inden du skal ud af døren.
Men det er absolut til at overleve, når man tænker på de gode ting.
Jeg har endda haft lidt tid foran symaskinen, det er blevet til 2 suttesnore, den ene har jeg givet væk og den anden beholder jeg. Har ikke lige fået taget billeder.
Jeg tænker lidt om jeg skulle lave en DIY på dersens suttesnore, for de sælges til skyhøje priser, men er super nemme og billige at lave selv.
Vigga er efterhånden 5 uger, sover stadig om natten, smiler og snakker en masse. Hun er generelt glad og rigtig nem. Men jo, hun kan godt blive sur ;-)
Jeg HAR vist vundet i lotteriet.

lørdag, oktober 17, 2009

Oh, den nattesøvn

Kan man komme godt fra start?
Vigga sover rimelig godt om nattenen, faktisk sover hun rigtig rigtig godt, at jeg frygter den dag hun ikke gør.
I nats sov hun fra 23.30 - 7.30 og igen fra 8.30 - 10.30, ok, hun er tilgengæld vågen det meste af dagen. Men jeg får nok med søvn at jeg ikke behøver en lur om eftermiddagen, så det er ok. Desuden har jeg måske fundet en fidus til at få hende til at sove et par timer i barnevognen.

Det KUNNE være læks hvis det holdt i de næste sådan cirka 18 år - eller er det for meget forlangt?

onsdag, oktober 14, 2009

At bruge noget der ikke kan tåle vand

Hmm. Høreappararter kan ikke tåle vand, det er i hvertfald helt sikkert.
Men hvad gør man så lige med babysvømning? Det er noget jeg godt kunne tænke mig at praktisere, det må være rigtig hyggeligt i den lille bitte svømmehal vi har her i byen - og så er jeg sikker på at barnet vil sove super godt efter sådan en tur.

Nogen derude som er høreapparartsbruger, som har været i vandet med baby og en snes ukendte mennesker?

fredag, oktober 09, 2009

Succes!

Dagen startede med at jeg planlagde, at tage bussen ind til Stenløse by for at bytte lidt barselsgaver og gå rundt derinde. Busturen tager 20 min. hver vej, og jeg ved jo at Vigga sover godt i barnevognen.
Så langt så godt.

Hun bliver ked i den første butik, og jeg kan slet ikke beslutte mig for hvilke bukser jeg kunne tænke mig i stedet for dem Vigga har fået. Ekspedienten forstår mit dilemma og triller lidt barnevogn. Vigga falder næsten i søvn.
Efterfølgende går jeg lidt rundt udenfor for at få Vigga til at sove igen, ind i butik nr. 2, bliver Vigga helt hysterisk ked af det, at jeg må tage hende op. Den nye ekspedient er også forstående og siger at jeg kan gå lidt rundt og komme tilbage når Vigga er rolig - gør jeg ikke, skynder mig at vælge noget og ud af butikken.
Tænker at jeg nok må tage hjem og amme hende. I bussen på vej hjem bliver hun ked af det igen, må tage hende op.
De andre passagerer smiler forstående og sætter sig langt væk, fra den grædende baby.
Verdenen uden for ER skræmmende.

Her til aften ville jeg så prøve lidt god slyngekarma, for Vigga er rigtig træt men vil ikke sove andre steder end på armen. Og jeg har ondt i arm og skuldre af at bære på hende, og så var der de der kartofler som skulle skrælles.
Slyngen bliver bundet efter videoen med den nuttede fyr, ligger Vigga i som begynder at hyle.
Mere sulten tænker jeg, fint ammer hende i 5 min, hvor hun falder i søvn. Godt så. I slyngen igen, når at skrælle 5 kartofler, mere hyleri. Ah, det er nok bleen.
Ny ble og hun er så træt at hun ikke gider at brokke sig over den våde numse.
I slyngen igen, aer hende på panden og hun falder til ro. Succes.
Skræller resten af kartoflerne, hun begynder at hoste og det er jo svært med sutten så hun klynker. Smart at mor er i nærheden. Mere succes.

Her 20 min. senere sover hun stadig (uden sut), aftensmaden er færdig og der er talent 2009 i tvet.

OG jeg har begge hænder fri. SUCCES!

torsdag, oktober 08, 2009

At få tiden til at gå...

...er ikke et problem med et stk. 16 dage gammel pigebarn.
Den ER god nok at det kan være svært at nå i bad, lige at lægge en vask over, få noget mad og ikke mindst støvsuge. Sidst nævnte har jeg ikke kunne praktistere endnu.
Jeg har tilbragt mange mange dage i huset, både under graviditeten fordi jeg var tung og ville ikke risikere at få bækkenløsning, og i dagene efter jeg fødte, mest fordi verdenen uden for var skræmmende.
Men nu skulle det være, ud og trille barnevogn. Nøøj, hvor barnevognen triller godt!

Og så får man altid lige et tillykke eller to på vejen, mest fordi "alle" i denne bydel kender K og ved at jeg samt indholdet tilhører ham. Jeg kender ikke et øje.
Provinsbyen er heldigvis god og hyggelig at gå ture i, tæt på vand og masser af landskab, på en blæsedag kan man virkelig få blæst hjernen igennem.

Lidt stemnings billeder af vogn og indhold.

mandag, september 28, 2009

Mine æblekinder

Jeg er et nyt og forbedret menneske, udadtil er jeg den samme, men inden i er jeg en anden og jeg bliver aldrig aldrig den jeg var før.
Føler mig som den velkendte bolche med ny smag, en forside på en bog vi alle kender, men historien er ny. Et nyt cover på en gammel plade. Som en gammel ting, der har fået nyt maling. Nyt lag.
Men dog, er jeg den samme.


Helt ny Vigga. Født d. 22. september.
2760 g fordelt på 49 cm.
Fødslen gik rigtig godt, havde haft veer natten til d. 22. september, men intervallet blev længere og længere i løbet af formiddagen og jeg var bare skuffet over at det ikke blev den dag alligevel. Vi skulle dog på sygehuset i en anden forbindelse, og da de undersøgte mig var jeg 6 cm åben.
Så de ville ikke sende mig hjem, for jeg skulle have et barn.
Ankom til fødegangen kl. ca. 16 og 17.36 var hun ude.

Far og Vigga putter på hospitalet. Jeg blev der i 5 dage, personalet ville være sikre på at amningen kørte, fordi hun er et meget sultent barn.

I liften på vej hjem, alt tøj vi har er for stort til hende, selv det i str. 50, det ser bare så kært ud.
Min helt egen lille prut. Nøøj, hvor har jeg ventet på dig.

mandag, september 21, 2009

Jeg har puslet...

...og været praktisk. Altså, nu hvor hun ikke kommer ud, kan hun jo også bare blive derinde. HA. For jeg har slet ikke tid til at føde. Nemlig ja.

Jeg har ryddet op i mit klædeskab. Shit, der var rodet før, når jeg trak en t-shirt på og den stumpede smed jeg bare den tilbage og tog en ny jeg måske kunne passe. Men nu er der ordentligt og fint og masser af plads. Har også fået ryddet op i diverse andre gemmere.

Og alt det som ikke er røget til Røde Kors har jeg lagt til salg. På en anden blog.
YES. Du læste rigtigt. En salgs blog.

Salgsfora for stiletter og mursten

Kig endelig forbi om der er noget som frister. Der bliver lagt mere på efterhånden som tiden går, både fra manden og pigebarnet.

Smukke lysestager og endnu et sy projekt


Jeg synes at disse porcelæn lysestager er så smukke, spottede dem hjemme hos min mor og forelskede mig. De er fra Bolia og koster omkring 70 kr. stykket.
Glæder mig til at gå de mørke tider i møde, de giver et hyggeligt skær og er en god feminin kontrast til vores store sorte (maskuline) spisebord.



Syprojekt nr. atten. Syet ud af stof resterne fra slå-om kjolen - og jeg mener virkelig rester, der er intet tilbage. Kan ikke finde hvilket blad jeg har mønstret fra, men det kommer nok. For det er ikke sidste gang jeg syr denne model.
Den er rigtig sød, lidt puffy (sidder dog fint stramt om min mave lige nu), pufærmer og firkantet halsudskæring, linning ved ærmerne og om taljen og så er den lidt ekstra lang.
T-shirten er super nem at sy, og kan laves i flere varianter, helt sikkert en god Stine-model.

lørdag, september 19, 2009

Syprojekter

Så fik jeg taget billeder af det seneste der er kørt igennem maskinen.


Syprojekt nr. seksten.
En slå-om kjole fra Burda nr. 3/2005, den er ret speciel for båndet går ikke hele vejen rundt, men bindes direkte foran. "Flappen" som skal være inderst skulle så holde, men tror at jeg syr en lille knap på eller lign så den blir, hvor den skal være.
Stof fra Stof&Stil.


Projekt nr. sytten.
Vendbar vest som jeg selv har tegnet ud fra et andet mønster. Den sidder dog ikke helt super godt, øvelse gør mester. Men den kan fint bruges :)
Både det blå og det brune er endnu engang fra
Stof&Stil.

Kan man have for mange...

...cardigans?
Jeg har brugt formiddagen på at rydde op i mit klædeskab, der ligger nu 13 cardigans, 3 er givet til Røde Kors, 1 sat til salg og 1 måtte i skraldespanden.
Hvilket betyder at mit stakkels (lille) klædeskab har indholdt 18 cardigans, om jeg begriber hvordan der har været plads. Men jeg elskede hver og en. Må shoppe efter 5 nye - nu hvor jeg ved at der ER plads.

onsdag, september 16, 2009

Gave til barnedåb

Vi fik en barnedåbsinvitation ind ad døren her forleden, parret ønskede sig hagesmække/spisesmække, så jeg var lidt kreativ og lavede disse idag.
Synes at de er blevet ganske søde og kan vist godt være bekendt at give dem væk, jeg knuselsker båndet med muffins, så jeg har brugt det på 2 måder.
Båndet er iøvrigt købt i Stof&Stil, stofferne er fra Trendsales, Stof&Stil og Stof2000.



tirsdag, september 15, 2009

Blog design

Nøøj, hvor blog design irriterer mig. Vil have et bestemt skabelon ind, men kan slet slet ikke finde ud af det. Så indtil videre må i leve med at jeg skifter sådan cirka 2 gange om dagen.

Men, nu pønser jeg også på en anden ide, som ser dagens lys om nogle dage - hvis jeg ikke har født, vel at mærke.

40+1

Tsk tsk tsk. 40+1. Officelt gået over tid. Hvem havde troet det - alle fagfolk (og jeg mener alle fagfolk) sagde at jeg ikke ville gå tiden ud, dels fordi hun har ligget og luret ved udgangen i godt og vel 8 uger nu, dels pga. min livmodermund har været blød i godt og vel 8 uger. Og ikke mindst fordi jeg har haft en utrolig tyngdefornemmelse.
Men hun er intern endnu, jeg mærker absolut intet, som i overhoved slet ikke nada.

Tjekkede lige hvad der stod på Netbaby om dagen idag og der står "Har du endnu ikke født".
NEJ! Ellers ville jeg jo ikke tjekke, vel.

På fagsprog hedder det, en overbåen graviditet. Det giver så ikke helt mening, når man langt de fleste steder skriver at normalen er 37 - 42 uger - men helt ærligt, hvad er også normalt nu om dage.

mandag, september 14, 2009

Se hvad jeg har fået

Svigermor kom hjem med dette til mig. Noget hun havde fået fra en bekendt som bare havde det liggende.
Jeg har talt dem, der er præcis 207 ruller i alle regnbuens farver.


Nu behøver jeg ikke at købe tråd i det næste laaaaange stykke tid ;)

lørdag, september 12, 2009

Strækvikle

Jeg har købt en strækvikle, jæs, så kan jeg slynge pigebarnet. En mørke lilla mamaFLEXI wrap, den er bare fin. Men det er godt nok lidt svært at vikle den rundt om den mave, så jeg må vente med at øve mig til hun er ekstern.

I videoen herunder kan man se hvad en strækvikle er og hvordan den skal bindes. Ham manden er bare total nuttet, og ikke mindst hans lille bitte baby.
http://www.youtube.com/watch?v=qYdI7HH9PW0

Glæder mig til at begynde med at slynge, det ser bare SÅ hyggeligt ud! Og så tror jeg at det er en kæmpe fordel at have begge hænder fri.

tirsdag, september 08, 2009

Nyt design

Bloggen har fået nyt design. Var lidt træt af det gamle design som var smalt og dermed også små billeder. Nu er der mere plads til at udfolde sig. Ahh. Dog er jeg langt fra tilfreds, har en ide som jeg vil afprøve i den nærmeste fremtid.
Men i anledning af nyt design, vil jeg flashe mit yndlings billede af lillepigen.

Taget dengang vi var til 3D scanning i slutningen af juni.

DIY søde øreringe fra knapper

Det er en ting jeg har gjort i flere år, at lave sine egne ørestikkere, det er ganske nemt og super personligt.

Du skal bruge:
- 2 knapper (mine er købt i stof2000) jeg vil ikke anbefale knapper med huller
- 2 låse (man kan købe en pose i Panduro Hobby hvor der er 5 sæt i for omkring 32 kr.)
- 1 tang til at klippe dutterne med
- 1 superlim (jeg har købt min i Tiger, men de kan købes til billige penge mange steder)



Tangen skal klippe dutterne af. Jo skarpere tangen er jo nemmere.
Man kan også slibe med lidt sandpapir (eller på en sten) efter man har klippet, så det ikke er så skarpt.

Jeg anbefaler rigeligt med superlim og lad limen tørre natten over.
Øreringene skal tørre med stikkene opad, ellers bliver de skæve.

Voila, nye søde øreringe.