tirsdag, maj 31, 2011

Finally done!

Done og afleveret, denne har til dags dato krævet rigtig rigtig meget tid.
Nu er den afleveret og jeg skal "blot" læse op til eksamen derhjemme..



- blogget via iPhone

mandag, maj 30, 2011

Fint bomulds garn hos søstrene

Jeg har rigtig travlt for tiden, så det bliver et lille pip.
Var i Søstrene Grene forleden dag og de havde det skønneste bomuldsgarn til 10,96 kr pr. nøgle, tror at der er omkring 10-12 farver.
Jeg snuppede disse, tror at jeg må hen efter mere, for jeg vil strikke en cardigan til hende, når tid er...


- blogget via iPhone

fredag, maj 20, 2011

Little canadian boys

I forbindelse med 90 års fødselsdagen havde familien i Danmark besøg af den canadiske familie inkl. 2 små drenge (23 mdr. og 3 mdr.), jeg ser dem så sjældent at jeg ville give dem noget godt...
Jeg måtte grave dybt i stofbunkerne for at finde noget som kunne gå til drenge :-P


Og så denne klassiker.

90 års tøjet

Jeg har været til 90 års fødselsdag sidste weekend, og havde den anledning planer om at sy en kjole dertil, men jeg løb tør for skråbånd (selvom jeg købte TO pakker!)... Så kjolen må vente til en anden anledning.
Jeg tog en anden nederdel som jeg syede for nogle måneder siden - og glemt at flashe.

Stoffet er en koksgrå hørblanding med en smule shine. Billeder er taget hurtigt med mobilen, da vi var på vej ud af døren, så de er ikke fantastisk gode.

Mønstret er fra Burda nr. 1/2011 og stoffet har jeg fået af min veninde Silja.

Hørt på posthuset

Jeg ventede på en pakke som skulle komme, men af en eller anden årsag fik jeg ikke nogen pakkebesked fra posthuset, så jeg tog derhen for at efterlyse den, heldigvis var den sendt som pakke og der var så et pakkenummer på den, på hjemmesiden stod der at den lå på posthuset.
Så langt så godt...

Jeg havde fået en kopi af pakkenummeret over mail, så det var en nem sag bare at gå på nettet via iPhone og vise dem den - men nåede slet ikke så langt. For postdamen vidste præcis hvilken pakke det drejede sig om, hun undrede sig nemlig over at jeg ikke havde været forbi og hentet den (den har ligget der i snart 14 dage)...

Tænk at komme så tit forbi at de ligefrem venter på at man skal komme forbi og hente pakker.... Det ER ingen hemmelighed at jeg bruger posthuset meget, og så bor jeg i en lille by. Men jah :-D

lørdag, maj 14, 2011

Perleskål

Jeg har fulgt denne vejledning.


Første forsøg: jeg glemte den i ovnen. En ommer.


Skål som skal bruges til Viggas legekøkken,
bagsiden er også en del af legekøkkenet
- som iøvrigt ER færdigt, men mangler kun at købe en lakpensel
så jeg kan få lakeret den... ihhh altså.

søndag, maj 08, 2011

Loppemarked fund

Vigga og jeg har været i sommerhus i weekenden med min familie og derude var der et loppemarked, jeg fandt denne, som jeg længe har drømt om skulle hænge på Viggas (fremtidige) værelse, den vil være så fin med lidt maling, hårdimser og perlekæder (eller hvad hun nu vil have der). 100 kr var min maks pris, men jeg fik den for 20 kr!

Juhuuu - nu mangler vi bare værelset :-D


- blogget via iPhone

fredag, maj 06, 2011

Er du vild med retro og mangler lidt nyt stof til stakken?

Så kig ind hos, Xo Ein Ding, hun har en salgsside lige HER,

hvor hun sælger fantastisk fint retro stof til priser hvor alle kan være med.

Billedet er lånt fra hendes egen hjemmeside.

torsdag, maj 05, 2011

Lidt luksus til dukken

Vigga plejer at tage viskestykket når hun vil putte dukken, og det kan godt være lidt klamt. Og for noget tid siden fandt jeg en stak rester fra det patchwork tæppe jeg lavede til Vigga mens hun stadig var i maven.
Resterne er nu brugt op til et dukketæppe, det er ca 50x60 cm og der er hjemmefarvet fleece på bagsiden.
Lille smagsprøve på hvad mit næste projekt er, en kjole til mig selv, stærkt inspireret af en her i blogland. Materialerne er indkøbt for snart længe siden, men det er umiddelbart ikke en man bruger til hverdag, så skulle finde en anledning. Men her i maj skal vi til 90 års fødselsdag, den er helt perfekt, så nu skal jeg blive færdig :)

Og det bliver sandsynligvis mit sidste syprojekt i et stykke tid, eksamen banker endnu engang på døren.

søndag, maj 01, 2011

Hatte spam

Jeg gør mig ikke i hatte, men det forgående bryllup i fredags (behøver jeg at nævne hvilket?), inkluderede en masse hattepåklædte kvinder. Nogle mere fantasifulde end andre.
Se bare her... (alle billeder er fundet online, og jeg ved knap nok, hvem halvdelen er).