søndag, september 25, 2011

Vigga 2 år

Vigga fylte 2 år torsdag i sidste uge. Vi har holdt fødselsdag med familien for hende igår.





2 år. TO (!) år er gået, altså hvor blev tiden dog af.
For TO år siden havde jeg en lille bitte baby og lå på hospitalet, skulle finde ud af alt det nye med at være mor.

tirsdag, september 20, 2011

Tøj til mini #2

Mini tøj i str. 50.
Jeg har faktisk også lavet en heldragt i uglestof og en slå om bluse magen til understående i gult velour, men jeg har efterfølgende opdaget at trykknapperne holder bedre hvis der er flere lag stof eller noget forstærkning - og det har jeg ikke fået syet i det andet, så lige pt. ligger det i skammekrogen, måske blir jeg færdig, måske ikke.
Kender I ikke det?

Sparkebukserne og blusen er fra et Ottobre blad som jeg har lånt på bibliotektet.

Jeg er iøvrigt meget meget utåååålmodig for at vide, om det er en lillebror eller lillesøster Vigga skal have. Ih, 4 uger føles længe at vente :)

Efterårstøj 2011

Seriøs tøj flash, har været alene med Vigga i 4 dage, K har været på kanotur i det svenske. Jeg har været super effektiv om aftenen og produceret efterårstøj (mest bukser), for nu hvor det er slut med tshirts og shorts kan man se at der er mange bukser/bluser som er skrumpet lidt.
Jeg har mere i hovedet, men nu skal jeg lige være færdig med det jeg har tænkt, at sy til mig selv.

Model: hjemmetegnet, normalt laver jeg dem med rib, men her sat elastikkant på.
Stof: vintage


 Model: klapbukser, stjerne knappen kan ikke komme igennem hullet, men det var også mest for at bryde det "hvide knap look".
Stof: stof2000 tror jeg

Model: hjemmetegnet
Stof: Malika-rosa, købt på udsalg i sommers


 Model: hjemmetegnet (mønstret er taget fra en købt hue). Begge er samme hue, bare vendt fra hver sin side.
Stof: Malika-rosa, også købt på udsalg, på et tidspunkt

 Model: Blusen er fra Homemade (stof2000) og der er tilhørende jogging bukser i den ensfarvede lilla. De er samme model som de andre bukser (har glemt at tage billede af dem)
Stof: Begge er fra Malika-rosa - tadaa på udsalg.

lørdag, september 17, 2011

Bliv-så-i-sengen

... forsætter gladeligt på 3. uge (eller er det 4. nu?), det tager evigheder før hun overgiver sit til søvnens favntag. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10.
Tidsmæssigt ligger vi på ca. 1-1½ time, det er en forbedring, men pigebarnet nægter at komme med flere forbedringer, glæder mig i mit stille sind til hun blir ældere og forstår sætningen "du skal blive liggende i din seng". Måske er hun egentligt lidt for lille til at sove i en åben seng, men vi vil ikke risikere at hun falder ud af tremmesengen og knalder hovedet i gulvet, fordi hun ikke kan lande ordentligt.
Så må vi tage tjansen.

Klokken er iøvrigt 21.07, og hun har lige været oppe og tænde for lyset, ind og slukke og op i seng igen. Klokken er mange unge dame. Godnat Vigga.

fredag, september 09, 2011

Stor-pige-seng

Som et led i at Vigga skal være storesøster, skal hun sige farvel til forskellige ting deriblandt tremmesengen, planen er at vi bygger en juniorseng til hende (vi har lidt specielle krav, som de købte ikke kan opfylde) - men hun kravler over tremmerne nonstop og en aften røg med hovedet ned i gulvet, blev vi enige om at vi ikke kunne vente til sengen er færdig, har vi taget siden af.



Vi har talt til 10 rigtig rigtig mange gange, første aften tog det 3 timer før hun faldt omkuld, igår var det 12ende aften og det tog godt 1 time - så der sker et eller andet.
Oftes er hun at finde i vores seng, men samtidigt med juniorsengen får hun sit eget værelse.

torsdag, september 01, 2011

Lykke # 2

Jeg har været stille på bloggen i noget tid, det har været svært at skrive/fortælle om andre ting, når det eneste jeg reelt ville dele med jer er...
Vigga skal være storesøster til marts, og vi glæder os rigtig rigtig meget.
Så etiketten "lykke" må være på sin rette plads igen.