tirsdag, september 25, 2012

Tripp Trapp stole med nye hynder

Jeg har syet matchende hynder til pigerne stole.
Og ja, jeg ved godt at Viggas trænger til en omgang maling, det kommer når jeg går i gang med de andre malerprojekter ;)

Stoffet er tekstilvoksdug fundet på eBay, synes at det passer super godt til både lilla og sort, selvom ingen af farverne går i det ternede.
 



Jeg elsker lister!

Jeg har lister alle vegne, i min iPhone, der er nogle gooode listefunktioner. Lister giver mig ro og overblik, har lister for alt muligt... Dagens gøremål, klippeplaner, lister for indkøb i Stof&Stil, huskelister, og der er endda også julegave lister. Lister er godt!

Nogle af listerne har jeg plottet herind i højre side, lister over hvad jeg skal (vil) sy, klippe og male.
Listen over hvad der skal klippes/sys er meget længere, men jeg mangler lidt stof (alm. bomuldslærred og fløjl), som skal indkøbes - ellers kan jeg jo ikke klippe ;)
Vigga har også ytret nogle ønsker, så før det bliver til en reelt klippe-plan, skal der tjekkes om der er stof nok.

søndag, september 23, 2012

Vigga 3 år

Min store pige blev 3 år igår. (TRE!!)
 

Gaverne fra os var bl.a. dette My little pony legetøj,
MLP nattøj samt voksendyne og MLP sengetøj.
Stor lykke ;)


Jeg har lavet 2 lagkager, med tobleronecreme, hindbærmousse og banan/kiwi.
Figureren er fra Schleich, egentligt ville hun have LILLA kager, jeg glemte det da jeg skulle smække kagerne sammen.. flot.
Men barnet fik julelys i øjene alligevel.
 



Jeg har fået syet lidt her på det sidste, bl.a. denne kjole.
Bedre billeder kommer, den er smurt ind i alt muligt ;)

Lillesøster blev også 6 måneder igår.

fredag, september 21, 2012

Stige mod en stjerne

Stige mod en stjerne,
svæve over land.
Flyve mod det fjerne,
lande på en strand.


Det stammer fra en gammel Krumme sang.
Dengang jeg fnisede med veninderne fra 2. klasse på skolens toilet, over Lau Højbye som spillede Krumme.
Det får mig altid til at smile, dengang var tingene så ukompliceret.

Jeg er snart tilbage...

- blogget via iPhone

tirsdag, september 11, 2012

Undskyld min manglende opdatering...

... men jeg har utrolig meget om ørerne for tiden, og er lidt slået ud over, at der kun er 4 ud af 108 faste læsere som ville deltage min give away :( af samme grund har jeg valg ikke at trække lod, for der er flere gaver end der er deltagere. Øv.

Faktisk er jeg nået dertil, at jeg ikke er sikker på om jeg vil forsætte med bloggen.
Og det er jeg ked af.

Skal tygge lidt mere på mine tanker og få det godt igen, indtil da er der nok en lille pause med indlæg.