torsdag, juli 29, 2010

Taske til vuggestuen

Blev færdig med denne taske/net til Vigga som skal ligge i omklædningen i vuggestuen, jeg tænker at den er god til at have regntøj, gummistøvler og en ekstra trøje.


Tasken er foret med turkis stof og den måler ca 40x30 cm.

2 små kjoler

2 fine sommerkjoler er det blevet til - syede dem faktisk inden vi tog på ferie, men så har de været til vask, brugt, til vask så glemte at få taget billeder :)

Stof fra Stof&Stil og Stofdillen
Stof som jeg vandt hos Tusindfryd (det var lige akkurart ikke bredt nok, derfor er der sat kiler i siderne, men det ser super fint ud synes jeg)

mandag, juli 26, 2010

Vuggestue start og cykeltur

Så tror jeg nok at vi er ved at være klar, altså med de praktiske ting til vuggestue start, som finder sted på mandag, d. 2. august. Om EN uge!

Psykisk er jeg vist ikke klar til at overlade Vigga til vidt fremmede mennesker, men andre har gjort det før mig og overlevet så mon ikke at jeg somehow og someday kommer over det...
Der er heller ikke så længe til jeg skal starte på studiet igen og jeg kan mærke på Vigga, at hun bliver helt i hopla når hun er blandt andre børn, så det er sikkert en god ide at hun starter lige om snart.

Jeg har også en del ting som jeg gerne vil have af hånden inden jeg starter på studiet igen, bl.a. at få syet nogle større ting som skal bruges hen ad efteråret.
Og så er der en eller anden (irriterende) fornuftig stemme som siger til mig, at jeg nok må læse en smule på socialrådgiver stoffet og tjekke mine jura opdateringer så jeg er helt ajour når jeg starter igen. 14 måneders barsel + 5 måneders praktik har gjort sit på den teoretiske kunne. Det hele har drejet som om baby, bleer, amning, mad, sove...bad, bleer, amning... og så videre...

Idag har K og jeg købt en cykelhjelm til Vigga samt andre småting, så min cykel kunne blive helt klar til at blive brugt igen efter 1 års pause.
Vi var ude på en prøvetur både K og jeg, og hun grinede hele vejen, så jeg forventer ikke at der kommer problemer på den front :)

lørdag, juli 24, 2010

Min løbekunst

Den er ikke fantastisk, men der er nogen som har spurgt ind til mere specifikke ting, så nu skriver jeg dem også her - der er garanteret mange som mig; jeg har tænkt i årevis at jeg ser åndsvag ud når jeg løber, alle andre ser normale ud, alle andre hiver ikke efter vejret, alle andre er slanke og fine når de løber...

Vejret? - Jeg hiver også efter vejret - mine høreapp. er slukket af den grund, hader at blive mindet om hvor dårlig løber jeg faktisk er. Og apropos vejret, så har jeg endnu ikke været uheldig med regnvejr, så det kan jeg ikke berette noget om ;)

Hvornår? - Jeg løber helst om morgenen, dvs. når Vigga har fået mad, tøj og ren ble på så er det ud, før i tiden løb jeg når jeg også havde fået mad, men så bliver klokken hrtig 9-10 stykker og der er det alt for varmt til at løbe.
Vigga falder oftes i søvn i joggeren, så hun er lige til at liste over i barnevognen og jeg kan tage et ordentligt bad og noget morgenmad bagefter. Men der er også dage hvor hun vågner, når hun blir lagt og må med i bad ellers er det umuligt :)

Smart? - Jeg ser ikke smart ud når jeg løber. Og hvis jeg kommer på forsiden af EB blir jeg SÅ flov!
Har ikke noget "rigtigt" løbe tøj, kun sko, jeg har bare alm. gamle jogginbukser som er klippet til shorts, sports bh og en top. Færdig.

Ur? - Der er stopur på min mobil, så den bruger jeg, synes at det er rart at se den præcise tid, for der er forskel på 1 min. og 1½ min.

Pausen? - Jeg snyder nogle dage med pauserne, i stedet for at pause 1 min, kan den nogle gange blive 1½-2 minutter, men det er oftes hvis det er virkelig varmt! Og så KAN Vigga jo have tabt sin sut eller noget *host host*.

Vand? - I starten tog jeg vand med (med babyjoggeren er det jo nemt), for jeg hev seriøs efter vejret. Men nu drikker jeg 1½-2 glas inden jeg går ud, og tvinger mig til at drikke det samme når jeg er kommet hjem igen. Ellers får jeg hovedpine resten af dagen pga. væske mangel (jeg sveder også helt afsindigt).

Mad? - Hudløst ærligt, jeg spiser ikke anderledes end før. Selvfølgelig er jeg opmærksom på at jeg ikke spiser for meget smør, slik og lign, men det har jeg jo gjort i 15 år, mad er et af de områder jeg slet ikke, som i overhoved ikke, kan ændre på. Jeg er en sukkergris...og min krop hader mig nok for det.

Fremtiden? - Jeg har nu og da tænkt på hvordan jeg får mit løb til at vare ved når jeg starter i skole og det bliver vinter. Men det må jeg tænkt på til den tid, måske investere i et par vinterløbebukser og trøje, hvis andre kan løbe mellem sne kan jeg vel også?

Og så vil jeg gentage for 2.321 gang, jeg har aldrig, aldrig været en sportstype, aldrig! Aldrig gået til springgymnastik, badminton eller fodbold. Hadede idræt i skolen, hvis jeg kan tage bussen i stedet for at cykle i 40 minutter gør jeg det, har været medlem af fitness centre i maks maks 6 måneder (sammenlagt).
Jeg har forsøgt at løbe før (man kan løbe når som helst, hvor som helst og så er det gratis!) utallige gange og tænkt NU kører den. Men efter et par uger givet op.
Sidst, men ikke mindst, jeg løber langt uden om kvarterer i byen, hvor jeg kender nogen som bor og jeg løber IKKE (!) sammen med andre, det er jeg for utrænet til.

Men på trods af ovenstående, har jeg løbet 6 dage i træk, ca. 5-7 minutters løb x 3 på en dag, dvs. sammenlagt løbet ca 15-18 minutter om dagen. Og jeg er ikke træt af det.

JEG ER IKKE TRÆT AF DET! (og kan slet ikke få armene ned, af begejstring over dette)

torsdag, juli 22, 2010

Blogshoppen er opdateret - stort stof salg!

Jeg har RIGTIG meget stof nu, så meget, at jeg ikke har plads til opbevaring længere :(
Jeg har ryddet ud i det jeg har modtaget senest, og pt. ikke ved hvad jeg vil bruge til, der kommer mere om et par dage, når jeg har kigget mine "gamle" bunker igennem.

Denne gang sælger jeg det helst - men bytter også gerne til stykker på mindst 17x17 cm i grønne/blå nuancer så jeg kan blive færdig med mit patchwork tæppe :)

Og så er der også lagt andet ind, bla. lidt pigetøj, Wiinblad dug og der kommer lidt mere løbende.

Kig forbi blogshoppen lige HER.

Papirnusseri

Det er et stykke tid siden jeg har dimset med papir, men i dag fik jeg lyst til at klippe lidt i andet end stof.
2 dåser som før har indholdt nutramigen (receptpligtig modermælkserst. hvis nogen skulle undre sig) med papir fra Rice og Rie Elise Larsen.
Og så en lille kasse fra Netto med tapet. De er ikke helt 100% perfekte, men de er blevet rigtig fine sammen. Æskerne står tomme nu, ved ikke lige hvad jeg skal bruge dem til, men det kommer nok.


Og så har jeg helt glemt at vise jer hvad jeg lavede til en veninde som havde fødselsdag i april!
Fugle på række og æsker med bambi papir og knapper.

mandag, juli 19, 2010

Løbeprogram

Jeg har løbeprogrammet parat, og det er lige her.

Løbeprogram
(jeg ved godt at man kommer ind på en mærkelig side, men det var den eneste måde jeg kunne få dokumentet herind, og hvis du vil downloade programmet til din computer, så klik blot på den grønne "download" knap)

Jeg har taget udgangspunktet i programmet, dvs. startet med at løbe 1 min., pause 1 min., løb 1 min. osv. Jeg synes at det var SÅ hårdt og kunne slet ikke forestille mig nogensinde at løbe 5 minutter i træk. FEM MINUTTER! Jeg løb med 1 mins. interval i et stykke tid og så langsomt i mit eget tempo op på 2 minutter og så videre. Tror at jeg var omkring en måned om at komme op på rimelig tid, nu ca. 1½ måned efter jeg er startet med at løbe - jeg har ikke cyklet i et år, dyrket motion i flere år og været gravid inden da - kan jeg løbe 6-7 minutter uden pause.
DET er vildt. Synes jeg - og så snakker vi ikke om dem som kan løbe 10-20-30 minutter!

Så man må sige, at det går godt med mit løb, jeg har faktisk også tabt 2 kg og så er jeg blevet mindre i omkredsen på hele kroppen (lår, mave, hage und alles). Sidste uge hvor jeg var i sommerhus har jeg ikke løbet, så nu satser jeg på at denne uge, i hvertfald, skal starte med en løbetur hver dag..
Nu har jeg skrevet det, så er der ingen vej uden om :)

Og nej, jeg elsker det ikke, det er aldeles rædselsfuldt at skulle ud af døren og komme svedende hjem, og jeg synes at resultatet har ladet vente på sig i lang tid, men jeg SKULLE bare ud hver 2. dag. Men nu skal jeg bare forsætte, for det ville være som at slå sig selv i bolden at stoppe nu.

søndag, juli 18, 2010

Godter fra haven

Er det ikke smukt... Forskellige dahliaer og blomster fra svigernes del af haven (der er rigtig mange blomster der!)
Gule hindbær og snesvis af jordbær - faktisk har vi så mange jordbær at vi ikke kan nå at spise dem alle (og Vigga kan ikke lide jordbær, det skarn!), tomater og babyagurk fra drivhuset.
Vi har også skikkelsbær, peberfrugt, chili og ribs, men dem er der ikke så meget ved lige nu, planterne er stadig lidt små. Vi har også æble, fersken og kirsebærtræ købt sidste år, kun kirsebærene har været til at spise i år de andre frugt var vildt sure!


Jeg glæder mig virkelig til vi får sat skik på den have, den ligner desværre stadig en byggeplads.
Kommer tid kommer penge, vi har ikke råd til at få lavet den... men forhåbentligt forhåbentligt kan vi få sået lidt græs så der er grønne pletter til næste sommer :)

Og så skulle jeg nok lige bemærke, at min rababer saft ikke rigtig blev til noget, det smagte af sukker, så jeg smed det ud. Men hvis jeg får gaflet nogle flere gratis rababer, så prøver jeg igen :)

Hjemvendt

... fra årets ferie (og sikkert årets eneste ferie), Vigga og jeg har været i sommerhus med min mor, mormor og lillebror Kalle i en uge, K kom forbi onsdag aften for at sige hej.
Det har været helt fantastisk vejr og vi har rigtig daset i stor stil, jeg har også fået sovet en masse middagslure - hvilket jeg ellers ikke plejer at gøre herhjemme, men det har virkelig været skønt at være flere om Vigga og flere til at holde øje med hende!

Her er lidt billeder fra turen :)
Billeder af min mor, Kalle og fødselsdagskager til min mormor. Kagerne er mettiske vaniliecupcakes tilsat kakao og toppings er inspireret af denne opskrift.
Vigga var tit i vandet, både på stranden og i en balje i haven. På ovenstående billede havde hun sat sig med tøj og ble - som blev mindst 5 kg tung!

Mor og Vigga i vandet.
Hun synes nok at det var en lidt kold fornøjelse,
men det synes moren også.

søndag, juli 04, 2010

Nyt dynebetræk...

... til babydynen.
Ny rød klapvogn må have nyt matchende dynebetræk, og så var jeg virkelig blevet træt af (som i virkelig træt) at se på de andre.
Er så glad for det fine sommerlige liberty print, har sat store og tykke plastik knapper til for at gør det lidt mere feminint - vi har faktisk ganske få lyserøde og pige ting (udover tøj altså).

Stof er Mauvey og købt hos The Fabic Company og knapperne har jeg glemt hvor jeg har købt.

DIY - fantastisk hyldeblomst saft

En fra min mødregruppe er kok, og hun kom med et tip på hjemmelavet hyldeblomst saft, jeg har prøvet og eksperimenteret lidt for at gøre den til min egen. Og jeg kan afsløre at den er blevet vildt god, så nu deler jeg opskriften med jer.

Du skal bruge:
- ca. 25 store klaser hyldeblomst
- 1 l kogende vand
- ca. 700 g hvidt sukker (det lyder af meget, men det normale er 1-1½ kg sukker!)
- 2 stk. citroner
- 1/3 tsk. vanillie
- 25 g citron syre
- atamon (kan købes i velassorterede dagligvare butik, står sammen med sukkeret)
- 2 stk. patentflasker á 1 liter

Skyl blomsterne, men ikke alt for meget, bland sukkeret, citronsyre og vanilie i det kogende vand til sukkeret er opløst og hæld det over blomsterne og citronen som er skåret i skiver (med skræl). Det skal stå tildækket i køleskabet i 4 dage, jeg har en mellemstor rösti skål med låg og den er perfekt til formålet.

Efter 4 dage, patentflaskerne vaskes og skyl flaskerne med atamon indvendigt. Blomster, citroner og andet sigtes fra (her har jeg brugt en stofble, men viskestykke kan også klare det) og saften hældes på flaskerne.
Der bliver ca. 1½ liter ren saft.

Det smager himmelsk!

Og nu skal jeg forsøge mig med en lignende metode bare med rabarber!

torsdag, juli 01, 2010

Se hvad jeg har vundet

... hvor er det VILDT! Vandt en fantastisk give away hos Tusindfryd....
Behøver jeg at sige mere?


VILDT VILDT VILDT - jeg vinder aldrig en fløjtende fis, og der skulle være omkring 9,5 meter stof til sammen!
Jeg er SÅ klar.