lørdag, januar 30, 2010

Fugle på snor

Jeg har klippet og klistret denne fine uro - fugle på ranke - fugle på snor, kært barn har mange navne. De er stærkt inspireret af Rie Elise Larsens fugle, og jeg synes absolut at jeg er sluppet godt fra det.

Glæder mig allerede til at lave flere.

Lille make over

K og jeg er faktisk glad for den rædderlige røde stol, som jeg fik under graviditeten - skulle jo have noget ordentligt at sidde i når jeg skulle amme. Men som sagt, vi er blevet glad for den. Men nøj hvor er den ugly.
Efter en omrokering i stuen, synes vi at stolen blev endnu mere grim så jeg gav den en make over.
En lille uges tid senere - det tog sin tid at lave puden, skulle lige finde fidusen med samlingen i midten. Jeg er faktisk blevet rigtig glad for resultatet og ikke mindst puden, som er lavet i rester og liberty. Det er absolut vellykket - selv K sagde at puden er flot syet. Og det er vist hans måde at give en kompliment på, for da jeg spurgte om hans mening til farvevalget sagde han at den absolut ikke skulle være i stuen...

tirsdag, januar 26, 2010

Nyt dimseri

Jeg dimser med noget nyt, broderi. Faldt over denne pakke rigtig billigt på Trendsales, det måtte jeg prøve. Mine broderi erfaringer stammer fra håndarbejdstimerne i folkeskolen, så det ligger flere år tilbage. Men det er slet ikke så svært som det ser ud til, og det er en af de få ting jeg kan lave mens jeg ser tv. Total hygge.

Broderede lidt over weekenden (billedet måler ca. 8x10 cm), overvejer faktisk at lade den være som det er, synes at den er sød. Nogle forslag til hvad man kan bruge det til?

søndag, januar 24, 2010

Det er ok

Igår var jeg til personalejulefrokost på Absalon, hvor jeg arbejder, uden Vigga (!), jeg må nok sige, at jeg har gruet for den aften i lang lang tid - men havde aftalt med K at han skulle være hjemme med hende så jeg kunne nyde aftenen uden at tænke på det ene og det andet.
Havde det lidt sådan "yeah, right". Men en aftale er en aftale, så jeg tog afsted uden hende - jeg havde (overraskende) ikke så svært ved at tage afsted uden hende, K fik en masse "husk nu lige...dit og dat".

Da jeg var derinde fik jeg den underligste fornemmelse, som hele det forgående år var en drøm, en rigtig god drøm, at Vigga var til låns. Graviditeten, fødslen og livet derefter var kun en drøm. At hun slet ikke var vores alligevel.

8 timer senere efter jeg var kørt, kom jeg hjem til et stk. trygt sovende barn og et stk. glad kæreste (som mente at han havde klaret det SÅ godt).
Lige i det sekundt gik det op for mig at Vigga ER min, at jeg har født et lille barn og hun er MIT ansvar.
Det er ok, at mor har tidspunkter, hvor hun ikke er mor, men Stine.

torsdag, januar 21, 2010

Bestilt pusletæppe

Så blev jeg færdig med bestillingsarbejdet. Pusletæppe uden lommer (til at have i selve pusletasken), liberty på den ene side og mørk lilla med prikker på den anden. Den er blevet SÅ fin.
Hende som har bestilt den lod mig få en smule rest stof af liberty og så var der nogle bitte små stykker tilovers af det prikkede.
Og jeg er så forelsket i farvekombinationen, at jeg betrak nogle knapper med det fine stof - indtil videre gemmes de i knapkassen til jeg finder det helt rigtige projekt.

onsdag, januar 20, 2010

Æske med tapet

Jeg har mange forskellige tapetstykker liggende, fra her og der. Har haft lyst til at bruge dem i lang tid, og haft dem fremme et utal af gange, men har næsten ikke nænnet at klippe dem i stykker. Lidt fjollet, for tapet skal jo ses og ikke gemmes væk.
Inspireret af de mange besøg hos kreative bloggere, har jeg belagt en æske som er lavet af økologiske materialer (jo jo, den er god nok) som har indholdt en (økologisk) bamse til Vigga.



Bund i turkis, med prikker som føles som puder, top i skarp pink og sølv mønster. Æsken har en god størrelse, og kan indeholde alle mine 207 ruller gamle tråde.
Jeg har endnu en ide, med noget andet tapet, men først skal jeg lige have noget bestillingsarbejde af hånden.

tirsdag, januar 19, 2010

Min første change away

Jeg har set flere og flere steder i blogland, hvor bloggere har "change away" - hvilket betyder at man har en ting, ofte noget bloggeren selv har kreeret, som man vil bytte til noget andet som andre har lavet. F.eks. en syet babuska, hæklet armbånd, ugler i papir o.s.v.

Jeg har en rulle af dette fine, fine vintage tapet, bytter gerne 0,5 eller 1 meter af dette til noget andet fedt tapet, papir, stof, knapper eller hvad du nu har.
Håber at der er nogen derude som kunne tænke sig noget af dette :)

mandag, januar 18, 2010

Måske lidt tidligt...

...men se, hvad jeg har gaflet. Den er så fin, så fin, englerne bliver en tand for meget til mig, så jeg maler dem nok over. Jeg tænker solgul med gult sengetøj - hvad tænker du?
Inden da, skal den gemmes væk et par måneder endnu. Men til 112 kr, fra StinesButik, synes jeg næsten at det er et fund.


Antik dukkevugge.

Nu skal jeg bare have kringlet afhentningen.

søndag, januar 17, 2010

Navngivningsdagen

... igår fejrede vi at Vigga havde fået sit eget sygesikringsbevis.
D. 16. januar 2009, var dagen hvor vi fik en positiv test med Vigga i maven, så det var helt oplagt at navnedagen skulle være samme dato.

Jeg havde udtænkt et sommerfugle tema, kort, kuverter og pynt er alt hjemmelavet.


Invitationer og kuverter.

Bittesmåt tøj som Vigga brugte da hun var bittelille.
Hovedpersonen med sin mor i bling bling jakken.

Bordet (servitetterne mangler på billedet, øv)
Tyl, pyntet med sommerfugle, bånd, hvide pailetter og billeder af Vigga fra hospitalet.

Lyserøde smarties og muffins!

Gavebordet - efter gæsterne var gået.
Tusind tusind tak for alle de fine gaver, jeg (vi) er SÅ målløs over jeres gavmildhed.

Julegaver anno 2009

Nu har alle (endelig) fået deres julegaver og jeg kan hermed flashe dem herinde.


Forklæder til mormor og veninde.


Grydelapper fra Vigga til alle i familien.


Hagesmække til niecen og nolge af Ks venner. Jeg har overproduceret, så har beholdt et par stykker.


Og så boxers til far fra Vigga.

Desuden har jeg også lavet en julekugle til niecen.

onsdag, januar 13, 2010

Salgssiden...

...er nu opdateret med stof. Har (desværre) allerede solgt en del via. en anden side...

torsdag, januar 07, 2010

Lille opdatering

- bling bling blazeren fra Topshop er sej! Og jeg passer den og den skal bare SÅ meget flashes snart.

- motorcyklen er ikke solgt alligvel, køber ringede og meldte fra. Sur røv!

- salgssiden bliver opdateret så snart jeg får tid, skal nok give besked.

- og så er der navngivningsfest for Vigga om ikke så længe, vi bliver ret mange, men det skal nok blive hyggeligt. Jeg glæder mig i hvertfald til Viggas første "fest", elsker børnefester og at man har en undskyldning for at skeje sig ud med pynt og farver.

onsdag, januar 06, 2010

Udsalgs shopping

Udsalgsshopping skal der være plads til, jeg har gået målrettet efter nogle bestemte ting som jeg synes er musthave til Vigga. Babytøj er ret dyrt (som i dyrt det-koster-lige-så-meget-som-voksen-tøj), selvfølgelig kan man få fine og billige bukser og bluser i H&M, men hvem gider at have en fuld H&M garderobe. Ikke Vigga.

Nå men, det var det der udsalgsshopping, jeg har købt følgende;
Kløver kjole fra Hollys
www.gigikids.se/

Reima tec flyverdragt
www.trendsales.dk/

Kløver hjelm fra Hollys
www.smaahjerter.dkKløver bluse fra Hollys
www.smaahjerter.dkKløver undertrøje fra Hollys
www.smaahjerter.dk

Babuska kjole fra MOLO
www.englestreger.dk/

Sorte strømpebukser fra idaT
www.englestreger.dk/

Hollys heldragt
www.luckylittleme.se/

Babuska hagesmæk fra MOLO
www.luckylittleme.se/

Julepynt fra Malieg og Sebra skal der også være plads til.
www.luckylittleme.se/

Og så skal jeg til Sverige om ikke så længe, håber at få lidt basis varer i de næste par størrelser, udsalg og svensk kurs - det kan KUN blive godt.

Hvad skal du have til udsalget?

mandag, januar 04, 2010

Tines tegninger

Jeg er altså vild med svigerindens kreationer!
Se lige det nyeste, A3 pustet tusch, 250 kr stykket. Stilen vil passe PERFEKT ind i Viggas fremtidige værelse...

lørdag, januar 02, 2010

Status over 2009 og 2010

Jeg havde ingen nytårsforsæt, for ville ikke kunne holde dem, men nogle mål.
Skal lige se hvordan det er gået...

Mål for 2009

- skal sy mindst et beklædningsstykke om månedet, dvs. december 2009 skal jeg have syet mindst 12 stykker beklædningsdele. Jeg har fået en lækker overlocker af K i julegave, så mine kreationer bliver mere gennemførte og lækre.
Det har jeg helt sikkert opfyldt, altså tror ikke jeg fik syet noget i oktober og november, men jeg syet langt mere end 12 stykker beklædning.

- få styr på økonomien, så vi kan have råd til en billig bil. Det er vist ingen hemmelighed at jeg har det svært ved at bo ude på landet uden bil, K er efterhånden også lidt træt af at skulle hente mig på stationen, fordi jeg ikke kan komme med bussen helt hjem om aftenen/natten.
Desværre, ingen bil i 2009, men vi har en, den skal lige synes. Økonomien står stille, vi mangler stadig penge af en vis person. Tinglyset er skyld i at vores økonomi endnu ikke er stabil.

- spise 1 stykke frugt/grønt om dagen. Man skal starte i det små. Vi har en rest mango og melon fra gårsdagens dessert, det må udgøre for dagens frugt.
Glem det. Total fiasko efter jeg blev gravid var det kun sager med sukker som hittede.

- så på Ks vegne, at blive færdig med anneksen i haven, så vi kan få plads i stuen til en stue. Men det kommer meget an på arbejdsmængden, samt indtjeningen på året.
Halvdelen af fundamentet er lavet. That is it....

*************************************************************

Mine mål i 2010

- At jeg stadig får syet mindst 1 beklædningsdel om månedet. Skal nok lige sparkes i røven, for jeg vil gerne og har også ideer i hovedet, men der kan nemt gå lang tid før jeg er færdig, for har jo Vigga.

- At vi får synet bilen så den er kørende.

- At jeg får skiftet bank, no more Roskilde Bank!

- At jeg som minimum kommer ned på min startvægt fra før jeg blev gravid. Dette skal helst ske inden Vigga fylder 1 år, altså 22. september 2010.

- At jeg finder min motivation til at begynde på studiet til september.

fredag, januar 01, 2010

Godt nytår

Vigga og hendes mor ønsker jer alle sammen et rigtig godt nytår.

Taget kort før Vigga sked en ordentlig prut, og måtte have nyt tøj på.


Vigga med nattøj og klar til putning.

Iøvrigt den første nytår, siden jeg var barn, hvor der ikke blev indtaget alkohol. Næste år tager jeg revanche med en masse Asti.