mandag, marts 26, 2012

Så kom lillesøster

Den 22. marts (præcis 2,5 år efter Vigga) blev jeg mor for 2. gang.

Lillesøster Isolde.
Vandet gik kl ca. 17.30 (mens jeg sad og syede!), fik nogle stride plukveer efterfølgende som udviklede sig til veer. De var noget korte og kom meget uregelmæssigt, men fødegangen ville gerne se mig i løbet af aftenen. Så vi tog derind og var der kl. 22.
Jeg var lidt flov, da mine veer ikke gjorde specielt ondt og der var op til 10 minutter imellem. Blev undersøgt og var ca. 4 cm åben - sikke en øv-følelse og vi forberedte os (og tolken som ankom kort efter) på en lang nat.
Der var vagtskifte kl. 00, så kl. ca 23.30 blev jeg undersøgt igen og var ca. 6 cm åben - en anden JM og JMstuderende kom ind, jeg havde forsat veer som ikke gjorde SÅ ondt, men de kom hyppigere.
00.43 (cirka) fik jeg en ustyrlig pressetrang og fik heldigvis (!!) lov til at presse - 2 min. efter kom hun ud.

Vigga møder Isolde.
3430 g og 52 cm

Vi tog hjem dagen efter, og det er bare gået så godt.
Hun har et meget godt sovehjerte og opfører sig eksemplarisk.



♥♥

mandag, marts 12, 2012

Mens vi venter

Et sæt nattøj til trunten. Og så er jeg gået i gang med forårs jakken, men kan ikke komme videre da jeg mangler den rigtige lynlås. Håber lidt at jeg når at blive færdig med den inden jeg føder, men på den anden side kan der gå flere dage før jeg får fat på en lynlås, og jeg ved ikke om jeg er villig til at vente så længe på babyen?


Stoffet er fra Stof&stil og mønstret er det sædvanlige :)

- 40 + 2

fredag, marts 09, 2012

Forårssko til mor

Det er længe siden jeg har købt sko til mig selv, de sidste sko jeg købte var sidste forår. Som iøvrigt er ballerinaer, det er jo ikke så skide praktisk nu.
Om (forhåbentligt) ikke så længe skal jeg ud og trille en masse med barnevogn, og vinterstøvlerne kan jo ikke gå, når foråret titter frem med grønne spirer og fuglekvidder.

Så jeg har flottet mig med disse fra Vagabond (købt på www.eshoes.dk og fik dem dagen efter jeg bestilte).


Har også flottet mig med kondier til Vigga, de er vildt seje synes jeg.
Håber at hun synes det samme :)
 God weekend

lørdag, marts 03, 2012

Nu med kanin OG marsvin

Vi har snakket om at anskaffe os en kanin til Vigga, mest fordi hun er meget meget begejstret for de små pelsede, men også for at lære hende, hvordan man skal passe på dyr. Og så er det også en storesøster gave - en rolle hun ikke helt forstår endnu.

K var ude med hende igår, og da de kom hjem havde de en kanin OG marsvin med hjem!



De er meget meget søde, kaninen ligner en lille hare. Vi er ude og kigge til dem flere gange om dagen. Vigga snakker meget om dem og kan helt spontant tage støvler og jakke på og siger at hun går ud til Anin og Marfinen. Det er meget godt, for så bliver mor her luftet flere gange ;)


K faldt over et stort bur som var på udsalg, det skulle lige afprøves af et meget stort dyr :)

Hyggepuder til Viggas værelse

Må ikke glemme at vise jer puderne jeg syede til Vigga, dengang jeg ventede på nyt fra min veninde.

Bambi retro stof på forsiden 

Bagsiden af Bambi, stoffet har jeg byttet mig til

 Forside et broderi som min mor begyndte med da hun var barn - og jeg over 30 år senere har færdig gjort. Jeg har billeder af "før" men det ligger på den gamle computer.
Kommer en anden dag.
Bagsiden af broderi puden. 

 Michael Miller påklædningsdukker
Bagsiden af dukkerne - stoffet er lyseblåt med beige prikker og er fra en Panduro lykkepose.
Der er også rosa pippingkanter.

 En anden form for påklædningsdukker
 Bagsiden. Stoffet har jeg fået.

 Sommerfugle fra stof2000
 Rosa babyfløjl med gult pipping.


Engang, når Vigga bliver stor nok skal hun sove oppe og puderne bruges til en hyggekrog nederst. Men indtil da bliver de brugt som hyggekrog/sengeforkorter.

torsdag, marts 01, 2012

Så er det marts

... og tasken er pakket klar. Gad vide hvor længe vi skal vente.


- blogget via iPhone