tirsdag, december 28, 2010

Nytårs change away

Nytårs chance away, nedenstående er hvad jeg har (udover det på blogshoppen).
Jeg bytter meget gerne til stykker på mindst 30 cm; pink, lilla, grøn, turkis og gul har især interesse ;)

Kom frisk og godt nytår.

Farverne kommer ikke helt til sin ret på dette billede,
det er sart lyserød/rosa med orange nuancer.
200 x 140
Vil være virkelig kønt som tullebukser eller en kjole til foråret/sommer.
200 x 140
200 x 140

lørdag, december 25, 2010

Liiidt kreativitet og julegave til mig selv

Lavede et forklæde for nogle uger siden, har bare glemt at tage billeder af den :)



Juleforklæde af en gammel dug købt i genbrug.

Det er også det eneste julet ting jeg har fået lavet til mig selv i år, havde store planer, men det blev skudt lidt i sænk, og nu er det tid til at pakke julepynten væk.
Men næste år SÅ har jeg planer...

Jule gaven til mig selv er disse 3 dynebetræk og 1 pudebetræk. Jeg synes at de er vildt fine og lige mig, og der er rigtig meget.
De to første fra venstre bytter jeg gerne af (helst lidt større stykker end 30-40 cm), hvis der skulle være interesserede.

Glædelig bagjul

Håber at alle i blogland har haft en super hyggelig jul - på trods af snemasserne og problemer med trafikken :)
Vi holdt jul hjemme hos os med både K og min familie, det er 3. år vi gør det sådan, super hyggeligt, især nu hvor Vigga bliver større og siger "aaajjj" hver gang hun åbner en gave.
Det lille juletræ som jeg fik for 100 kr inkl. træfod med alle gaverne (eller nej, det er faktisk ikke ALLE gaver, men næsten). Vi blev alle rigtig godt begavet i år. Tusind tak.


Her åbner Vigga gaven fra oldemor (som holder jul + nytår i USA), hun er helt vild med den.

Idag har vi bare set nogle afsnits af Greys Hvide Verden mens Vigga har tullet rundt og leget med sit nye legetøj, hun har bl.a. fået et sort Brio komfur af os og en masse legemad. Hun mangler bare et gryde sæt, for rigtig at kunne lave mad og så har jeg kreative ideer med det køkken, men det må vente til efter den 17. januar.

mandag, december 20, 2010

Marcipanløb og eksamenskuller

Jeg savner at blogge - og læse med hos jer, men for tiden slår de 24 timer i døgnet ikke til.

Synes ikke at jeg når noget som helst, andet end de daglige gøre mål og så får jeg læst lidt hist og pist. Heldigvis er de obligatoriske synopsis til begge eksaminer færdige og vi skal aflevere den ene på onsdag, så en (to) ting mindre at tænke på. Men, jeg er virkelig nervøs for mine eksaminer, for jeg er ikke sikker på at jeg når at fordybe mig nok i stoffet. Knald eller fald er det nok.

Jeg får heller ikke løbet, desværre, sidste gang jeg trak i løbeskoene var vist engang i oktober, siden da har jeg ikke haft ro i mit hoved til at tage ud - og siden hen har sneen, frosten og de glatte veje gjort sit.
Ved godt at det siges at give overskud når man løber, men jeg får simpelthen den sorteste samvittighed når jeg laver noget "unødvendigt", og løberiet tilhører pt. denne kategori. Har planer (store planer) at starte igen på den anden side af den sidste eksamen - for når den er overstået har jeg knap 3 ugers ferie - DET glæder jeg mig til.

I søndags var vi ude og kælke med Vigga, det var vældig sjovt synes frøkenen som hvinede ned ad bakkerne (hendes kælk er sådan en smart kælk med sele, så hun ikke falder af). På vej hjem faldt hun i søvn i Ks arme. Og sov så i 4 timer - tror at vi snart må kælke igen, haha.

Jeg har heldigvis fået købt/lavet alle mine julegaver for længst (endda så tidligt at der var visse som ikke anede hvorfor jeg kom med en gave, haha). Om lidt skal jeg hente Vigga (hun holder ferie fra på onsdag af, jeg skal udnytte hver mulighed for at læse, for når hun først er hjemme kan jeg ikke koncentrere mig :( )

torsdag, december 09, 2010

DIY - lav en børnebluse ud af et andet stykke tøj

Jeg gør det tit, rigtig tit endda, klipper en bluse til Vigga ud af en (aflagt) voksen bluse eller en pige kjole, nu vil jeg vise hvordan I også kan gøre det. For det er vældig smart, jeg er vild med jersey bluser! Da hun var helt lille kunne jeg også få et par bukser ud af en bluse.

Jo større blusen/kjolen er jo bedre, jeg køber altid den største størrelse, for så har man mere stof at arbejde med. Og ja, jo større barnet bliver, jo mere begrænset bliver mulighederne, Vigga er (str. 86) liiige ved at være på grænsen til at være for stor til de fleste voksen bluser. Altså ment på den måde at det er lidt svært at arbejde med en allerede færdig syet bluse.

Men, hvoromalting er, er ovenstående en pigekjole købt i Føtex på tilbud til 40 kr (i Føtex på Nørrebro har de stadig mange tilbage ;)), det er vist en str. 7/8 år. Mønstret er super sødt.

Klip først delene fri fra sammensyninger, rib og kanter skal væk. Nogle gange kan man være heldig at der er en masse fold i tøjet, for så bliver stoffet større når man klipper syningerne væk.
Læg det ønskede mønster på delene, altså for og bag til for og bag, ærmerne på ærmer (medmindre purken er så lille at det hele kan lægges på fx een forside, der har jeg været ;))
Jeg har flere blusemodeller (ovenstående er alm. t-shirt model fra Meedom), det er ikke alle modeller man kan bruge til alle udklip, det afhænger at bredde, raglanærmer osv.

Klip delene ud og sy blusen sammen som beskrevet i mønsterbeskrivelsen.

Hvis der ikke lige er stof nok, så brug rib til kanterne eller ensfarvet jersey til at forlænge delene.
Pynt evt. med knapper :)

Jeg har faktisk lavet rigtig mange igennem tiden, også t-shirts ud af børne t-shirts jeg har købt til 5 kr på loppedmarkeder eller genbrugsbutikker.

Jeg er lige her - og så alligevel ikke helt

Jeg sidder ved computeren hver dag, kigger med på diverse blogs så tit jeg nu får tid til det, men i de sidste par uger - og (desværre) også de næste uger, sidder jeg med næsen begravet i bøgerne. For jeg skal nemlig op til TO eksaminer i januar, og der skal afleveres en gruppe synopsis i begge fag. Og så lige henover julen, puha.

Vi har i dag sat punktum ved den ene synopsis, den skal først afleveres om 1½ uge, men vi har aftalt at vi gerne vil sætte punktum ved begge opgaver inden julen så vi ikke behøver at mødes i juleferien - det kunne være rart, også fordi Viggas vs har lukket.

Det skal bare overståes og jeg skal helst bestå begge eksaminer, men det er bare som om det jeg læser ikke sidder fast?! Er det forsent at bruge ammehjernen?

onsdag, december 01, 2010

Tegnsprogs julekalender - se, DET er sjovt

Streetsigners har i samarbejde med Schwung lavet en julekalender for døve - og der kommer et afsnit hverdag, se første afsnit herunder. Følg med på streetsigners.dk eller signfriday.dk.

Jeg synes at det er god humor, glæder mig til at se de næste afsnit!

video

1. december

Så er julen officelt skudt i gang. Igår dimsede jeg denne kalenderlys (den ser lidt skæv ud, men det er den altså ikke :)), Vigga er helt vild med den lille nisse og spørger hver 3. sekund hvad det er.
Jeg har også fået pyntet lidt op, der er faktisk meget pynt som jeg slet ikke har fået pakket ud, det er oldtidslevn, gammelt på den ikke fede-retro måde.
Januar i år havde jeg held med at købe en del fint julepynt med rabat, det må jeg gøre igen...

Vi har hverken købt adventsgaver eller pakkekalender til Vigga (er vi dårlige forældre? ;)), vi synes at hun er lidt for lille til gaveræset allerede. Men hun er alligevel ikke blevet snydt, forede hjemmesko fra hendes mormor (de er så lækre og jeg bliver helt nostalgisk at se på dem) og så fandt jeg Bamses julerejse på tilbud for nogle uger siden, den får hun idag og skal, hvis hun vil, se et afsnit om dagen.
Tror at det er et stort hit, for DVD'en ligger fremme og hun har snakket meget om forsiden om Bamm og de andre.

K har været i Tyskland, og selvfølgelig skulle han lige et smut forbi grænsehandlen, han havde dette med hjem til mig!
En rulle Anton Berg koster ca. 15 kr. Den store rulle er bagemarcipan (til fx. kransekage) og kostede lige 30 kr og der er 1 kg. marcipan! Men jeg kan slet slet ikke spise det hele selv, så hvis der er nogen derude som vil hjælpe så sig endelig til ;)