tirsdag, december 28, 2010

Nytårs change away

Nytårs chance away, nedenstående er hvad jeg har (udover det på blogshoppen).
Jeg bytter meget gerne til stykker på mindst 30 cm; pink, lilla, grøn, turkis og gul har især interesse ;)

Kom frisk og godt nytår.

Farverne kommer ikke helt til sin ret på dette billede,
det er sart lyserød/rosa med orange nuancer.
200 x 140
Vil være virkelig kønt som tullebukser eller en kjole til foråret/sommer.
200 x 140
200 x 140

lørdag, december 25, 2010

Liiidt kreativitet og julegave til mig selv

Lavede et forklæde for nogle uger siden, har bare glemt at tage billeder af den :)



Juleforklæde af en gammel dug købt i genbrug.

Det er også det eneste julet ting jeg har fået lavet til mig selv i år, havde store planer, men det blev skudt lidt i sænk, og nu er det tid til at pakke julepynten væk.
Men næste år SÅ har jeg planer...

Jule gaven til mig selv er disse 3 dynebetræk og 1 pudebetræk. Jeg synes at de er vildt fine og lige mig, og der er rigtig meget.
De to første fra venstre bytter jeg gerne af (helst lidt større stykker end 30-40 cm), hvis der skulle være interesserede.

Glædelig bagjul

Håber at alle i blogland har haft en super hyggelig jul - på trods af snemasserne og problemer med trafikken :)
Vi holdt jul hjemme hos os med både K og min familie, det er 3. år vi gør det sådan, super hyggeligt, især nu hvor Vigga bliver større og siger "aaajjj" hver gang hun åbner en gave.
Det lille juletræ som jeg fik for 100 kr inkl. træfod med alle gaverne (eller nej, det er faktisk ikke ALLE gaver, men næsten). Vi blev alle rigtig godt begavet i år. Tusind tak.


Her åbner Vigga gaven fra oldemor (som holder jul + nytår i USA), hun er helt vild med den.

Idag har vi bare set nogle afsnits af Greys Hvide Verden mens Vigga har tullet rundt og leget med sit nye legetøj, hun har bl.a. fået et sort Brio komfur af os og en masse legemad. Hun mangler bare et gryde sæt, for rigtig at kunne lave mad og så har jeg kreative ideer med det køkken, men det må vente til efter den 17. januar.

mandag, december 20, 2010

Marcipanløb og eksamenskuller

Jeg savner at blogge - og læse med hos jer, men for tiden slår de 24 timer i døgnet ikke til.

Synes ikke at jeg når noget som helst, andet end de daglige gøre mål og så får jeg læst lidt hist og pist. Heldigvis er de obligatoriske synopsis til begge eksaminer færdige og vi skal aflevere den ene på onsdag, så en (to) ting mindre at tænke på. Men, jeg er virkelig nervøs for mine eksaminer, for jeg er ikke sikker på at jeg når at fordybe mig nok i stoffet. Knald eller fald er det nok.

Jeg får heller ikke løbet, desværre, sidste gang jeg trak i løbeskoene var vist engang i oktober, siden da har jeg ikke haft ro i mit hoved til at tage ud - og siden hen har sneen, frosten og de glatte veje gjort sit.
Ved godt at det siges at give overskud når man løber, men jeg får simpelthen den sorteste samvittighed når jeg laver noget "unødvendigt", og løberiet tilhører pt. denne kategori. Har planer (store planer) at starte igen på den anden side af den sidste eksamen - for når den er overstået har jeg knap 3 ugers ferie - DET glæder jeg mig til.

I søndags var vi ude og kælke med Vigga, det var vældig sjovt synes frøkenen som hvinede ned ad bakkerne (hendes kælk er sådan en smart kælk med sele, så hun ikke falder af). På vej hjem faldt hun i søvn i Ks arme. Og sov så i 4 timer - tror at vi snart må kælke igen, haha.

Jeg har heldigvis fået købt/lavet alle mine julegaver for længst (endda så tidligt at der var visse som ikke anede hvorfor jeg kom med en gave, haha). Om lidt skal jeg hente Vigga (hun holder ferie fra på onsdag af, jeg skal udnytte hver mulighed for at læse, for når hun først er hjemme kan jeg ikke koncentrere mig :( )

torsdag, december 09, 2010

DIY - lav en børnebluse ud af et andet stykke tøj

Jeg gør det tit, rigtig tit endda, klipper en bluse til Vigga ud af en (aflagt) voksen bluse eller en pige kjole, nu vil jeg vise hvordan I også kan gøre det. For det er vældig smart, jeg er vild med jersey bluser! Da hun var helt lille kunne jeg også få et par bukser ud af en bluse.

Jo større blusen/kjolen er jo bedre, jeg køber altid den største størrelse, for så har man mere stof at arbejde med. Og ja, jo større barnet bliver, jo mere begrænset bliver mulighederne, Vigga er (str. 86) liiige ved at være på grænsen til at være for stor til de fleste voksen bluser. Altså ment på den måde at det er lidt svært at arbejde med en allerede færdig syet bluse.

Men, hvoromalting er, er ovenstående en pigekjole købt i Føtex på tilbud til 40 kr (i Føtex på Nørrebro har de stadig mange tilbage ;)), det er vist en str. 7/8 år. Mønstret er super sødt.

Klip først delene fri fra sammensyninger, rib og kanter skal væk. Nogle gange kan man være heldig at der er en masse fold i tøjet, for så bliver stoffet større når man klipper syningerne væk.
Læg det ønskede mønster på delene, altså for og bag til for og bag, ærmerne på ærmer (medmindre purken er så lille at det hele kan lægges på fx een forside, der har jeg været ;))
Jeg har flere blusemodeller (ovenstående er alm. t-shirt model fra Meedom), det er ikke alle modeller man kan bruge til alle udklip, det afhænger at bredde, raglanærmer osv.

Klip delene ud og sy blusen sammen som beskrevet i mønsterbeskrivelsen.

Hvis der ikke lige er stof nok, så brug rib til kanterne eller ensfarvet jersey til at forlænge delene.
Pynt evt. med knapper :)

Jeg har faktisk lavet rigtig mange igennem tiden, også t-shirts ud af børne t-shirts jeg har købt til 5 kr på loppedmarkeder eller genbrugsbutikker.

Jeg er lige her - og så alligevel ikke helt

Jeg sidder ved computeren hver dag, kigger med på diverse blogs så tit jeg nu får tid til det, men i de sidste par uger - og (desværre) også de næste uger, sidder jeg med næsen begravet i bøgerne. For jeg skal nemlig op til TO eksaminer i januar, og der skal afleveres en gruppe synopsis i begge fag. Og så lige henover julen, puha.

Vi har i dag sat punktum ved den ene synopsis, den skal først afleveres om 1½ uge, men vi har aftalt at vi gerne vil sætte punktum ved begge opgaver inden julen så vi ikke behøver at mødes i juleferien - det kunne være rart, også fordi Viggas vs har lukket.

Det skal bare overståes og jeg skal helst bestå begge eksaminer, men det er bare som om det jeg læser ikke sidder fast?! Er det forsent at bruge ammehjernen?

onsdag, december 01, 2010

Tegnsprogs julekalender - se, DET er sjovt

Streetsigners har i samarbejde med Schwung lavet en julekalender for døve - og der kommer et afsnit hverdag, se første afsnit herunder. Følg med på streetsigners.dk eller signfriday.dk.

Jeg synes at det er god humor, glæder mig til at se de næste afsnit!

video

1. december

Så er julen officelt skudt i gang. Igår dimsede jeg denne kalenderlys (den ser lidt skæv ud, men det er den altså ikke :)), Vigga er helt vild med den lille nisse og spørger hver 3. sekund hvad det er.
Jeg har også fået pyntet lidt op, der er faktisk meget pynt som jeg slet ikke har fået pakket ud, det er oldtidslevn, gammelt på den ikke fede-retro måde.
Januar i år havde jeg held med at købe en del fint julepynt med rabat, det må jeg gøre igen...

Vi har hverken købt adventsgaver eller pakkekalender til Vigga (er vi dårlige forældre? ;)), vi synes at hun er lidt for lille til gaveræset allerede. Men hun er alligevel ikke blevet snydt, forede hjemmesko fra hendes mormor (de er så lækre og jeg bliver helt nostalgisk at se på dem) og så fandt jeg Bamses julerejse på tilbud for nogle uger siden, den får hun idag og skal, hvis hun vil, se et afsnit om dagen.
Tror at det er et stort hit, for DVD'en ligger fremme og hun har snakket meget om forsiden om Bamm og de andre.

K har været i Tyskland, og selvfølgelig skulle han lige et smut forbi grænsehandlen, han havde dette med hjem til mig!
En rulle Anton Berg koster ca. 15 kr. Den store rulle er bagemarcipan (til fx. kransekage) og kostede lige 30 kr og der er 1 kg. marcipan! Men jeg kan slet slet ikke spise det hele selv, så hvis der er nogen derude som vil hjælpe så sig endelig til ;)

søndag, november 28, 2010

Pringles dåser og rottehaler

Af en eller anden årsag har vi spist et par Pringles her på det sidste, efter jeg så Westmoses indlæg, har jeg gemt dåserne til dette formål.Tapetet er fra Pip og tapetprøver er gaflet hos Måleributikken til 15 svenske kr for et ark og de er virkelig store, over 1 meter. Jeg har også fået fat i tapet med fuglene, men det gemmes lidt indtil jeg ved hvad det skal bruges til.

Vigga er efterhånden ved at få ret langt hår (altså, "langt" er vel relativt, men til sådan et lille menneske er der meget hår), det er begyndt at krølle en smule i nakken og ved ørene, så vi nænner virkelig ikke at klippe i det, pandehåret får en tur i ny og næ.
Så nu har jeg købt lidt spænder, elastikker og små dimserier til håret, hun må dog ikke have det på i vs. Irrirerende.

Rigtig god 1. advent - Vigga og jeg skal begive os ud i snedriverne om lidt, over til min mor og guffe æbleskiver :)

Så juler vi

... det er nok mest mig. K har været/er stadig i Tyskland til bil show.
Nå men jeg har haft svigerinden + co. og svigermor herover til klippeklistre hygge, det var virkelig hyggeligt. Vi lavede alle sammen julekort, inspireret af Karlssons, nedenstående er dem jeg fik lavet - nåede ikke at få billeder af de andres.


Og så er jeg blevet færdig med et tilfredsstillende antal perlesnefnug (13 stk + nogle som ikke er flashværdige), jeg har hængt dem op som en "snestorm" over spisebordet.
Det var iøvrigt svigerinden som fik ideen til at bruge uroen - smart!



Oooog her til formiddag har jeg julet til Vigga.

mandag, november 22, 2010

Vigga kagegris

Her i weekenden har vi været afsted til noget forældrekursus i Jylland, super hyggelig tur - men nøj hvor bliver man træt i hovedet af alle de larmende børn (især de der rød/blå scootere, I ved hvilke jeg mener). Puha, men vi kom helskindet hjem, og en masse tiltag klogere :)

Følgende scenarie er fredag aften kl. ca. 21.30, Vigga havde ligget og snakket/grædt i sengen i flere timer så K tog hende op i vores seng og efter lidt tid faldt hun i søvn. Troede han - han gik på wc og derude hørte han lidt rumsteren (mor var ude og tale med de andre forældre)...

"Vigga, hvad laver du?"

"Det må du ikke"

Jeg hapser lige et stykke inden far tager kagen fra mig...

Det var vist en god drømmekage - for hun faldt i søvn kort efter ;)

tirsdag, november 16, 2010

Julekjole 2010

Havde planer om noget andet stof som kan ses i sidste indlæg, men der var lige akkurart ikke nok til hverken kjole eller nederdel, men jeg havde jo købt lidt julestof i Stof&Stil sidst jeg var forbi, så jeg tænkt at noget af det kunne (skulle) jeg bruge.

Den er lidt anderledes med hjerter og juletræer (der er små bitte røde prikker blandt træerne), men synes at det er lykkedes rigtig godt og jeg er vældig tilfreds. Der er også små røde glimmer knapper 2 stk. foran og 1 bagpå (købt i stof2000 for nogle dage siden).

Modellen er ny, spottede den hos Kreasuset og den hedder Iris fra Stof2000, der står at den er til begyndere, men altså... jeg måtte bakse lidt med den, især fordi Vigga ikke kunne få sit hoved igennem åbningen (der ER en knap bagpå mønstret også, men åbningen var alligevel for lille) så måtte klippe ned i selve kjoledelen også.
Ellers var den nem og hurtig at lave, jeg er klar på en ny kjole, tror dog at jeg laver den lidt længere.

Mht. størrelsen så har jeg klippet en 86 uden sømrum og den passer hende perfekt (hun er ca. 82 cm lang).

Nå ja, ikke så matchy på billederne, men jeg har faktisk ikke rigtig noget som passer til kjolen ;)
Og så er hun meget optaget på tvet.

torsdag, november 11, 2010

En lille perle blev til mange

Inspireret her i blogland blev jeg nødt til at forsøge mig med perler'iet.
Jeg har købt stjerneplader (stor og lille) i Panduro + 2 poser hvide mini perler. Og har med ovenstående snefnug brugt en pose med 1000 perler, så det var godt jeg købte 2.
Efterfølgende var vi i IKEA og der købte jeg også perleplader og en bøtte farvede perler - s**t hvor er det billigt!

Stoffet i baggrunden er en juledug jeg byttede til sidste jul, det er så fint og planen var at bruge det til julekjolen til Vigga. Jeg har brugt noget af eftermiddagen på at få mønsteret til at passe med blomsterne på dugen, men det funker slet ikke, hverken som kjole eller nederdel... øv øv. Så jeg har droppet det helt og klippet kjolen i noget andet (anderledes) stof.

Disse er ret små, ca 3 cm, og skal bruges til pynt til julegaverne. De tager ingen tid at lave, laver flere på en stor plade og pynter mit sølvhvide gavepapir.

mandag, november 08, 2010

Støttede du brysterne?

Det gjorde jeg. Både med en donering + penge. Jeg vandt også noget for begge mine lod!
Bl.a. denne fine fine tylskørt fra Unika4U, der er godt nok sus i skørterne og den er rigelig lang til frøkenen.

Jeg kan desværre ikke vise et billede, hvor hun har den på. Hun er faktisk bange for den og sætter sig grædende når mor synes at hun skal prøve den, den er også meget "larmende" og med kæmpe meget volume til lille bitte Vigga. Så den er gemt væk for en stund.
Måske en dag synes hun at det bedste er at danse rundt som en ballerina.

Mine doneringer blev sendt afsted i sidste uge :)

søndag, november 07, 2010

Endnu et patchwork tæppe

484 firkanter. Shit det tog lang tid at klippe og sy dem sammen, men jeg blev da færdig og tæppet er vist givet til ejeren (det var et bestillings arbejde).





Bagsiden fyldt med skønne æbler

søndag, oktober 31, 2010

Nyt efterårstøj til pigebarnet

Det er et stykke tid siden jeg har syet nyt tøj til Vigga (synes jeg selv), og det er syet i stof som jeg har købt specielt til formålet ;)
Mørke lilla babyfløjl med mørkegråt jersey foer, ballon effekt forneden. Lommer med stof som jeg har fået, så jeg ved ikke hvor det er fra. Kantet med en rest skråbånd.
De er liidt store endnu, men passer sikkert fint om en måneds tid.


Velourkjole med cupcakes og knapper (ligner det overhoved kager?). Det var lidt svært at appilikere på noget "levende" stof, men så har jeg prøvet det.
Kjolen er ret stor og natkjole agtig i det, så den gemmes lidt væk - men hellere for stor end for lille.

Jeg har lidt mere i tankerne til Vigga, har fået et mønster på nogle fantastisk søde bukser, så vil jeg lave en fløjls kjole i et andet snit end velourkjolen og så er der en lille julekjole/nederdel alt efter om der er nok stof. Men liiige nu gælder det et par julegaver ;)

Halloween og lidt julesnak

Vi fejrer ikke Halloween, er det egentligt noget man fejrer? Nå, men det er FOR amerikansk siger K - jeg siger bare at det er hyggeligt, men jeg elsker også hygge og griber alle chancer for at hygge og bage en kage... :-D

Halloween er ingen undtagelse og jeg har i skrivende stund en græskartærte i ovnen - har vist aldrig købt og udhulet et græskar før OG bagt/smagt en græskartærte. Græskar'et er ikke blevet så fantastisk, men det lyser virkelig smukt i mørke (og ja, det står indendørs, for vi kan ikke se det, hvis det skulle stå uden for...jo).
Vi (Vigga og jeg) skal over til svigerinden og co om ikke så længe, K kommer når han får fri fra arbejde - det er da god søndags hygge.

Noget der rimer på hygge er julen, jeg er begyndt at tænke lidt på julepynt, vi har ikke særlig meget (og det vi har er ikke så pænt at se på). Jeg har kigget i gemmerne efter julet stof og købt en smule (kun små stykker med snemænd, grantræ, hjerter og julemotiver!), nu skal jeg så bare lige overveje hvordan jeg bl.a. får lavet disse blomster, jeg vil have sådan nogle hængende på træet. Nå!
Jeg pønser også på en julekjole til Vigga (stof med juleblomster på), men jeg ser helst at hun lærer at gå inden, for det er lidt dumt at kravle med en kjole på...

Rigtig god søndag

fredag, oktober 29, 2010

Lidt mere til byt

Giv mig et praj hvis du kunne tænke dig noget af disse (se også alt det andet stof jeg har i min blogshop - der er alt muligt forskelligt) Og jeg tror at der kommer lidt mere i løbet af weekenden.. skal have gjort plads til alt det nye ;)


Det mange farvede er der 2 mindre stykker af og det med blomsterne et fint stykke.
Både sælger og bytter gerne med stofferne :)

onsdag, oktober 27, 2010

Stof mania - med masser af billeder og lidt til byt

Jeg elsker stof. Det er ingen hemmelighed, har et skab (+ mere til) som er proppet til randen med stof og tilbehør, men alligevel søger jeg hele tiden efter noget nyt. Hvorfor? Der er allerede stof for flere tusinder kroner i mit skab...
Hvorfor? Det ved jeg ikke, det er vel min passion, elsker at åbne skabet og lade fingerne glide over stofferne, nogle gange tager jeg dem ud bare for at se hvad jeg har.
Det er sjældent jeg køber noget, som jeg ved præcis, hvad skal gå til, men den kunst er jeg ved at lære. For jeg har simpelthen ikke plads til det hele længere. Rydder oftere og oftere ud - men hvorfor så købe (eller bytte) det i første omgang?

I de sidste par ugers tid har jeg købt en del "nyt", det er længe siden jeg har fornyet min vintage samling, jul og julegaver nærmer sig og Vigga rykker (lige om snart) en tøj størrelse op så det er tid til lidt nyt at se på. Men hvorfor ikke bruge det jeg har?

Nå ja, det gør jeg også, sidste vinter faldt jeg over noget lækkert stof på tilbud, som jeg har gemt i et helt år (!) til at lave bukser + kjole til Vigga denne vinter, det er også blevet taget frem og klippet. For det er jo meningen - noget andet stof som jeg har gemt er hun desværre blevet for stor til (stykkerne er for små) så de gemmes endnu engang. Måske til en barselsgave, måske til en lillesøster, måske bare for at beholde det.

Her er billeder, af hvad jeg har gaflet på trendsales - købt med et formål? Næh, måtte bare have det til min samling, og jeg er vild med hver eneste stykke, noget af det har jeg meget af, så det bytter/sælger jeg gerne stykker af til (endnu) mere nyt.

Det hele i en stor bunke for at tage billeder af, Vigga er en rigtig putter!
Disney stoffet er gemt til et helt særligt formål til den lillesøster/bror der engang må komme, så det er købt med et formål!

Sidst ynglingsstoffet (i denne omgang) det er et helt voksenbetræk, måske lidt tidligt at købe det nu, men jeg kunne ikke lade det ligge. Så det skal gemmes 3-4-5 år indtil Vigga skal bruge voksendyne - haha. Jeg synes at det er så smukt, og det er i rigtig god stand.


Dette stof bytter jeg gerne med, det grønne og orange blomster har jeg ½ betræk :) Kom frisk.