mandag, april 29, 2013

Røde kjoler med prikker og kirsebær

Jeg har småt fået lysten til at sy tilbage, eller lysten har altid været der, men har ikke haft overskud når ungerne var lagt i seng, til andet end sofahygge.

Men, nu har jeg også fået kørt en del tøj igennem maskinerne.
 

Prikket kjole, har lavet 3 af dem. En str. 140, str. 116 og en str. 86.
De 2 store er til storesøstre gaver, til en venindes bonus piger,
 som skal have en lillebror/søster til efteråret.
 
Stoffet er fra Stof&Stil, har fået det fra svigermor.
Modellen er Lilly fra Stof2000.

En af mine absolut yndlings.
Lilly kjole til Vigga, stoffet er købt af en på nettet.

Det første Vigga sagde, da hun så den "Jamen, den skal være lyserød"
Nå? den er da ellers meget sommerlig i mine øjne, og hun har fået en rød cardigan, så fint.
Der kommer nok flere Lilly kjoler hen ad vejen,
måske en af dem bliver lyserød ;)
Har længe ville prøve at sy huer selv (altså hue, og ikke elefanthue) efter denne opskrift.
Super nemt og hurtigt. Flere kommer nok til, når det bliver koldt igen.
Vil dog lige advare, opskriften på linket passer til en på ca. 1 år, den er meget lille.
Viggas hedder 28x45 cm :)
 

mandag, april 15, 2013

Instagram billeder fra Sverige turen

Vi havde en rigtig hyggelig tur til Stockholm, men jeg glemte at få taget billeder. Lige på det punkt er det nok nemmere med børn, at huske og tage 1 million billeder hver dag.

Men jeg tog lidt med Instagram...
Første billede er Minttu, som er et peppermint drik - minder mig om mine unge dage. Fik det desværre ikke drukket, de havde kun store flasker.

Næste billede er drikkevarer K og jeg købte til aften hygge på hotellet (+ 1 kg slik og chips).
I den forbindelse kan jeg så sige at Absolute vodka med pære smag, IKKE smager godt!!

Sidste billede viser smøreost på tube. Nok mest til min lillebror, som sagde at tuber er svenskerne meget glade for ;)
Mine køb til Vigga. Så fint synes jeg. Total nostalgi for mig, Vigga ved dog ikke helt hvem det er og K troede at det var Rasmus Klump (!?).
Isolde fik intet, hun mangler ikke så meget andet end sommertøj, og jeg købte bare jeans og sko til mig selv - ikke noget vildt.

Mine smukke piger blev passet af mormor. Det var gået så fint, gensynsglæden var dog størst hos Isolde ;)

Ekstra billede - jeg har igår og idag klippet og syet sommerkjoler til pigerne (og en venindes 2 piger) af dette stof. Synes at det er så skønt og emmer af sommer og æbleblomster i vinden. Mmm.

tirsdag, april 02, 2013

Weee jeg skal på ferie



... mini ferie, og "bare" til Stockholm.
Men jeg glæder mig SÅ meget, forærede K en tur til Stockholm til hans fødselsdag i januar, og nu nærmer tiden sig endelig - vi skal afsted på fredag en lille weekend.

Jeg har ikke rejst siden før jeg blev gravid med Vigga, så det er meget meget længe siden (jeg er vant til at rejse relativ tit). Glæder mig til at få noget kæreste tid, spise og sove (!) i fred. Ahh.

Vi skal bo på Hotel Nordic Sea.










I hotellet er der også Ice Bar, hvor alt er lavet af is. Selv glassene. Det skal vi helt klart besøge.