onsdag, januar 20, 2010

Æske med tapet

Jeg har mange forskellige tapetstykker liggende, fra her og der. Har haft lyst til at bruge dem i lang tid, og haft dem fremme et utal af gange, men har næsten ikke nænnet at klippe dem i stykker. Lidt fjollet, for tapet skal jo ses og ikke gemmes væk.
Inspireret af de mange besøg hos kreative bloggere, har jeg belagt en æske som er lavet af økologiske materialer (jo jo, den er god nok) som har indholdt en (økologisk) bamse til Vigga.



Bund i turkis, med prikker som føles som puder, top i skarp pink og sølv mønster. Æsken har en god størrelse, og kan indeholde alle mine 207 ruller gamle tråde.
Jeg har endnu en ide, med noget andet tapet, men først skal jeg lige have noget bestillingsarbejde af hånden.

2 kommentarer:

Maria sagde ...

Nej hvorr er den blevet fin. En sød farve du har sammensat..
Har også tænkt mig at prøve sådan noget, hvad limer du med??

Stine sagde ...

Jeg har brugt en almindelig limstift - læste et sted, hvis man bruger lim som er mere "våd", så kan man risikere at tapetet/papiret buler.