Den søde ventetid

Der er forskellige former for vente tid har jeg måtte realisere.

Den længste tid
Når man står/sidder der med en positiv test, måske er der gået måneder og år (eller blot uger for visse andre), så er følelsen den samme. Er det ikke snart tid, shit, hvor føles 9 måneder pludselig som en evighed. Man kommer ALDRIG igennem 9 måneders vente tid, man vil bare have barnet NU.

Eftertiden
Når ugerne går, man har fortalt det til familie, venner og bekendte. Og ikke mindst råbt ud til hele verdenen at man skal have et lille væsen. Alle de begejstrede ansigter og tillykker gør ventetiden bestemt ikke nemmere, især ikke når man siger hvor langt man er henne; "årh, der er længe til det".
Ja, der er længe til det, men nu ved du hvorfor jeg går rundt på en lyserød sky i 9 måneder. 9 lange måneder.

Tiden der skrumpede ind
Lige pludselig går ugerne. Man forsætter med sit liv, arbejder, går i skole, shopper i en anden branche, mødes med veninder.
En efter en, 12, 15, 18, 21, 25 ... - maven vokser, man skal besøge lægen, jordemoder og hospitalet, tilses i hoved og røv om barnet er sund og rask. Der er det en trejde form for ventetid, for man tænker ikke; om 9 måneder, men i stedet om uger, dage og timer til den næste undersøgelse; "bare barnet er sundt og rask så går jeg gerne gravid i 3 måneder ekstra". Tiden bliver en anden, man bliver nervøs og får ondt i maven ved tanken om den næste scanning - den vente tid er den værste.

Barselstid
Når man går på barsel, er det en fjerde form for vente tid, for man ruger, man har fri med et formål. Og får overskud på en anden måde, man kan sove når man vil, lave hvad man vil når som helst. Men alligevel er man utrolig træt.
Især i fødderne, havde aldrig troet muligt, at have den prikkende fornemmelse man får efter, at have spankuleret rundt i stiletter en hel nat - allerede efter 1 time!
Hævede fødder og fingre viser bare at tiden nærmer sig. Man er blevet til et objekt, folk ser maven før de ser mig.

Så er det tid
Når man efter seneste hospital besøg (fordi man troede at NU var det tid) får at vide; "vi vil ikke forsøge at standse fødslen, hvis hun vil ud nu. Hun er fuldt levedygtig og der er ikke mange uger tilbage". Så går man i seriøs panik. Seriøs siger jeg jer!
Der går utålmodigheden ind i kroppen, for så kan man få barnet ud nu, ja, det er bedst at blive i maven lidt endnu. Men man er utålmodig. Soveværelset bliver indrettet og man ser alt det fine tøj som skal bruges, Pingu som skal krammes, bleer som skal lugtes.
Og så er man utålmodig for alvor, for det er det man har drømt om i 8 lange måneder.

Hvor blev tiden af
Lige om lidt. Ok, ikke om lidt 10 minutter, men om lidt som i snart. Når som helst. Anytime.
Synes ikke rigtig at jeg har nået noget på 8 måneder.
Men aldrig om jeg vil være gravid i 3 ekstra måneder, nu hvor jeg VED at hun er sund og rask.

Tillykke til mig selv med 35+0 imorgen - da jeg stod med en positiv test den 16. januar, havde jeg aldrig troet at jeg skulle komme til den dag.