torsdag, oktober 20, 2011

Stofdate med stof (og veninde)

Jeg havde en længe ventet stofdate med Stof&Stil og Stof2000 (og en veninde) efter den lææænge ventet scanning i tirsdags, for jeg var stenstikker på at lure kønnet og kunne shoppe til liften og en masse andet godt - har sparet op et stykke tid til formålet. Snydt.

Intet stof til liften er købt, det skulle lige være noget pladevat, men det gider I ikke at se ;)

Men som tidligere sagt, har jeg en meget stærk fornemmelse for en lillesøster, og det er lidt heldigt at have en pige i forvejen, for så kan jeg købe lidt stof, som Vigga altid kan bruge, hvis det viser sig at være en lillebror.


Stof med dukker til sengetøj til baby2 (eller sommertøj til Vigga), glimmerdenim formentligt til en buksedragt til Vigga. Lyserødt partysatin til hemmeligheder, hvalerne var en rest med procenter som jeg liiige manglede ;)
Lyserødt velour til bukser og lilla stampet uld til en elefanthue, begge til Vigga.


 En ugle (hjorten købte jeg for nogle måneder siden) + lidt brunt lagenlærred til puder.

Udover ovenstående købte jeg også et kjolemønster, lynlåse til betræk til ammepude, sytråd, knapper og en stor bunke symaskinenåle.
Og selvfølgelig, en stor chai cino classic på Baresso. Umm...

1 kommentar:

Annette sagde ...

Jeg er stadig vildt misundelig på dine kreative evner :)