søndag, august 29, 2010

Min barsel går på hæld

Om ca. 9 timer slutter min barsel. 14 måneder har jeg gået hjemme og passet mave, passet baby, passet hus, senere barn og mig selv.
Det har været et helt fantastisk begivenhedsrigt år og imorgen skal jeg tilbage til studiet og gøre det færdigt. Jeg har 1,5 år tilbage så bliver jeg socialrådgiver, jeg glæder mig faktisk til at blive færdig - men jeg kan slet ikke rumme tanken om hvordan hverdagen skal fungere med aflevering, bus, tog, skole, lektier, gruppearbejde, opgaver, madlavning OG så skal jeg jo passe på mig selv og K.
Men det SKAL kunne lade sig gøre, jeg har kun 1 års teori i skolen og så ½ år med bachelor skrivning derhjemme...

Nybagt mor på hospitalet med Vigga som er knap 1 dag gammel.

Vigga har sovet hjemme hos min mor i nats, det har virkelig været tiltrængt for mig at koble lidt af, vi er næsten på vej ud af døren for at hente hende igen - er spændt på at høre hvordan det er gået.
Jeg havde planer om at nå en god del i mine kreative projekter som jeg ville være færdig med inden studiestart - men, fakta er at vi bare har ligget i sengen og set True Blood, seriously! Vi har set virkelig mange afsnit og bare drukket Asti, spist junk og lavet ikke en dyt.

Anorak sæt til Vigga, mangler ikke så frygtelig meget, men er gået i lidt stå med at sy lynlås til lommen som skal sidde foran.

Så har jeg fundet en gratis opskrift på jordbærhue, og købt garn (brombær hue må det blive) som matcher anoraksættet. Opskriften ser ikke så svær ud, så det grifler jeg måske med i toget eller sådan.Jeg har planer om at sy en kjole og hjelm i dette fantastiske stof - jeg er SÅ vild med det og klapper i hænderne at det er trykt som bomulds jersey!

Så mangler jeg kun kantbånd på disse 2 ting som kommer på Amio. Men det står nederst på listen (og dog, er det de ting som tager kortest tid at lave).

Men kommer tid så kommer tid... Nu skal vi hente vidunderbarnet og så ud og spise iaften.

2 kommentarer:

Glaphuset sagde ...

Hej Stine.

Jeg kan nøjagtig skrive det samme som dig. Om 12 timer går min barsel på hæld..... Bum bum buuuuum, er godt nok også spændt på den dersens hverdag der venter ud i den virkelig verden. Vi må jo læsse lidt af og snuse til hinandens gode idéer til at nå det hele, herinde i blogland.

Pøj pøj imorgen.
Kh Anette

Maiken sagde ...

Det er skønt at koble af ind i mellen. Selvom man ælesker sit barn, så er det også skønt at de er blevet så store at man kan få dem passet.