mandag, oktober 25, 2010

Me factor

Me factor. X factor. Alle har vel et talent?
Nogen af jer som har været lidt opmærksomme, ved at jeg har deltaget i et Talentshow for døve, andre som har været rigtig opmærksomme, ved at det var i lørdags.
Og jer som var med, ved at jeg ikke vandt... :)
Det var en super super fed oplevelse, vi (deltagerne + frivillige + arrangørene) ankom til bestemmelsesstedet kl 10.30 lørdag formiddag, så var dagen fyldt med nerver, generalprøver, lyd og lys. Og selvfølgelig en masse latter, snak og gode råd.
Vi var 18 som skulle optræde, deri en del grupper, der var en masse forskelligt, gøgl, bolde, teater, tryllekunster, poesi, sang, dans og noget Bollywood inspireret show.

I kan nok tænke jer til hvor nervøse folk har været for det hele, men showet gik rigtig godt og alle gik derfra med en god mavefornemmelse (og så nævner vi ikke dommernes til tider lidt hårde kritik af enkelte, inkl. mig selv). Jeg synes at det var SÅ fed en fornemmelse at optræde for 400 mennesker (tror faktisk at der var flere), der var en masse pressefolk i løbet af dagen. Og hånden på hjertet, så gør jeg det gerne igen - har snakket med mit tidligere band (musikgruppe som jeg havde i folkeskolen og årene derefter), hvis der er talentshow igen vil vi prøve at samle tropperne - DET tror jeg bliver sjovt.
Jeg fik ikke taget et eneste billede hele dagen,
men har fået lov til at "publicere" disse billeder af mig, af en venlig tilskuer.
Der kan læses mere om showet hos Fyens.dk og hos TV2/fyn er der et kort tv indslag om showet, der er korte klip af mig (sort bluse med opsat hår) Den sidste pige som figurer på indslaget, vandt showet.
Jeg ved at der er flere medier som kommer med noget, skal nok linke når det er kommet online :)

Ingen kommentarer: