tirsdag, maj 08, 2012

(skræk)tur til frisøren

Vigga har hår, meget af det. Og det skal klippes tit, rigtig tit. Nogle gange tager jeg hende til frisøren for at få hende klippet ordentligt, der plejer ikke at være problemer og pigebarnet sidder musestille (med åben mund) og ser tegnefilm i mens.
Dagens frisørtur startede også godt, jeg får forklaret at det skal klippes til kindbenene og må gerne være lidt kortere i nakken så hun er sommerfrisk - frisøren går i gang....



Og se hvad det endte med!!!!
Det var også meget skævt foran, men der har jeg desværre ikke fået et billede af.

Da vi går derfra lægger jeg ikke rigtig mærke til det, men vi skal en tur til Ro's Torv, Vigga skal have sandaler, solhatte og badetøj, studser jeg mere og mere over håret.
Det er skævt!

Jeg ringer derind på vej hjem og siger at det er meget skævt, de siger at jeg bare skal komme igen så vil en anden frisør rette det (de havde godt lagt mærke til at det var blevet skævt)

Frisøren brugte en lille halv time på at rette det og hun sagde at det ikke kunne blive helt lige. Men hun gjorde det rigtig godt, det er blevet pænt - omend noget (meget) kortere end jeg havde regnet med, men det vokser ud igen. Snart.

Og så er det bare at hun skal fotograferes i institutionen imorgen, men nogle gange skal der kiksede billeder til ;)

1 kommentar:

Maddy sagde ...

Ej helt- det er sgu da en kæmpe fejl, ogsånår pigebarnet arter sig fra den bedste side!
Også att de lader jer gå, selvom de havde set det var skævt.

Heldigvis er det blevet et udmærket resultat bagefter...